Arrangementer

Kulturaktører i Region Midtjylland inviteres til dialogmøde  

12. marts 2018

Europæisk Kulturregion inviterer kulturaktører til dialogmøde. På mødet vil ideerne og ambitionerne bag Europæisk Kulturregion blive præsenteret, det vil ligeledes være muligt at dele tanker, ideer og drøfte allerede planlagte projekter blandt kulturaktører. På møderne vil der blive informeret om mulighederne for at søge tilskud fra Region Midtjyllands kulturmidler 2018.  

Europæisk Kulturregion er et samarbejde mellem kommunerne og Region Midtjylland. Visionen er at skabe et rigere kulturliv i Region Midtjylland, med et fortsat fokus på at arbejde internationalt. Det skal ske igennem et samarbejde på tværs af kulturinstitutioner og -aktører i regionen. 

Hvis du går med en projektidé eller et planlagt projekt, du ønsker at præsentere eller tale om på mødet, så tøv ikke med at kontakte Europæisk Kulturregion forud for mødet.  

Tid og sted  

Der afholdes fire møder forskellige steder i regionen: 

  • 5. april kl. 10-12 Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C 
  • 13. april kl. 10-12 Slagteriet, Vendersgade 14, 7500 Holstebro 
  • 19. april kl. 10-12 Teatret Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C 
  • 20. april kl. 10-12 Herning Bibliotek, Østergade 8, 7400 Herning 

Frist 

Tilmeldingen skal ske senest kl. 12.00 to arbejdsdage før mødet.  

Tilmelding 

Tilmelding foregår på kultur.rm.dk 

Yderligere information 

Ved spørgsmål eller ønske om yderligere information kontakt venligst Central Denmark EU Office. 

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Lone Leth Larsen
International kulturrådgiver
Julie Sand Jørgensen
EU-konsulent
Kultur og turisme