Arrangementer

Kulturaktører: Kom med til Creative Europe–ansøgningsworkshop den 25. august

14. juli 2021

Creative Europe Desk Danmark inviterer til denne online workshop, der lærer dig om det essentielle i en Creative Europe-ansøgning og klæder dig på til at ansøge. Den er både for dem, der er ved at skrive en ansøgning, og for dem, der gerne vil lære til en anden, god gang. Workshoppen foregår online den 25. august fra 10.00-12.00 – tilmeld dig senest samme dag kl. 8.00.

For knapt to måneder siden åbnede Creative Europe-programmet for perioden 2021-2027. Det skrev vi en baggrundsartikel om, som du kan læse på linket her: Det nye Creative Europe-program er åbnet

Bliv bedre til at ansøge Creative Europe

Creative Europe tilbyder kulturaktører en mængde gode støttemuligheder. Med denne workshop søger Creative Europe Desk Danmark, der hører under Slots- og Kulturstyrelsen, at sætte dig i stand til at blive bedre til at ansøge om programmets midler.

Hvorvidt du er er partner eller projektleder spiller i denne sammenhæng ikke den store rolle, for uanset hvad, så er der stadig er en lang række ting, som du skal være opmærksom på undervejs i forløbet – og særligt inden slutspurten i ansøgningsfasen sættes ind.

Både for ansøgere og for dem, der blot er nysgerrige

Målgruppen for workshoppen er således både for projektledere og -partnere, der arbejder på konkrete projekter, og så er den også åben for dem, der blot er nysgerrige på at lære til en anden god gang.

Workshoppen vil foregå på engelsk.

Dato og tid

Onsdag den 25. august 2021 fra kl. 10.00 – 12.00.
Arrangementet vil foregå online.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig på linket her, og seneste frist for tilmelding er den 25. august kl. 8.00.