Kulturarv som demokratisk værktøj

Louise Ejgod Hansen fra Arts på Aarhus Universitet var i Bruxelles i går for at mødes med partnerne til et stort forskningsprojekt, som Aarhus Universitet står i spidsen for. CDEU lagde lokaler og kaffe til og tog noter under hele mødet, så Louise Ejgod Hansen kunne fokusere på dialogen med partnerne. Projektet skal undersøge innovative tilgange til, hvordan man kan arbejde med borgerinddragelse i forhold til kulturarv, og hvordan det kan have en positiv effekt på demokratisk deltagelse. Med rundt om bordet sad repræsentanter for kommende europæiske kulturhovedstæder.

Kulturhovedstæder som forskningslaboratorier

Om få dage åbner Aarhus 2017 officielt, og dermed kan hele Region Midtjylland se frem til et år med kulturelle oplevelser og ikke mindst borgerinddragende arrangementer og initiativer. Og netop kulturåret skal fungere som laboratorium til at undersøge nye og innovative tilgange til hvordan borgerne kan blive inddraget aktivt i den måde, vi forvalter vores kulturarv på.

Louise Ejgod Hansen er projektleder på rethinkIMPACTS 2017, som er et team fra Aarhus Universitet, der skal foretage en forskningsbaseret evaluering af Aarhus 2017. Gennem initiativet Genvej til Europa fik CDEU gjort opmærksom på en pulje under Horizon 2020, som kunne matche det fokus, der er i Aarhus 2017 for at arbejde med inddragende tilgange, også i en forskningsmæssig sammenhæng. AU sagde ja til at stå i spidsen for projektet, og har gennem en stor del af 2016 arbejdet med at udvikle projektet i samarbejde med partnerne. På mødet hos CDEU deltog forskere fra nuværende og kommende europæiske kulturbyer: Aarhus i 2017, Valletta (Malta) i 2018, Matera (Italien) i 2019, Rijeka (Kroatien) i 2020 samt Timisoara (Rumænien) og Novi Sad (Serbien) i 2021, og dertil Hull som er engelsk kulturby i 2017. Desuden deltog Jakob Feldtfos Christensen fra Forskningsstøtteenheden samt konsulent Åse Højlund Nielsen og praktikant Helle Laursen fra CDEU.

Et frugtbart partnermøde

Louise Ejgod Hansen koordinerede mødet i Bruxelles, hvor partnerskabet skulle kvalificere projektet og skærpe ansøgningen til Horizon 2020, der har deadline i februar. Det fysiske møde i Bruxelles var frugtbart for alle parter, ikke mindst for Louise Ejgod:

– Partnermødet var bestemt udbytterigt, og det løftede projektet til et højere niveau. Det er nogle superkompetente partnere med erfaring og ekspertise, som er skarpe på hver deres felter og tør udfordre mine ideer om projektet. Det giver både et bedre projekt og mere ejerskab blandt parterne.

Hvis projektets ansøgning til Horizon 2020 går igennem, skal partnerskabet i gang med den endelige ansøgning til anden runde, der vil afgøre, om projektet skal finansieres af EU. Uanset udfaldet har kulturbyerne åbnet op for et vigtigt europæisk netværk af forskere, hvis viden og resultater kan understøtte en strategisk tilgang til kulturarv som et borgerinddragende værktøj.