Arrangementer

Lær om digitale byers enorme potentiale

20. december 2018

Til januar står forsker Martin Brynskov fra Aarhus Universitet i spidsen for ’Connected Smart Cities Conference 2019’ i Bruxelles. Her vil Martin Brynskov og organisationen OASC (Open and Agile Smart Cities) samle policy-makers, industri og by-myndigheder med henblik på at skabe de optimale politiske rammer for, hvordan man bedst udnytter digitale muligheder i smarte byer.

Martin Brynskov er en af Danmarks førende eksperter indenfor Internet of Things og formand for OASC. Han er også Associate Professor ved Aarhus Universitet, hvor han leder centeret DITCOM, der netop arbejder i spændingsfeltet omkring den digitale transformation af vores byer og samfund.

Datadrevne løsninger skal kunne skaleres og udbredes

Martin Brynskov er sammen med Aarhus Universitet ligeledes leder af ’Synchronicity’-projektet, der er støttet af Horizon2020, og som skal sikre, at datadrevne løsninger, som testes og implementeres i én by, kan skaleres og udbredes til mange andre. På den måde får digitale Internet of Things (IOT)-virksomheder bedre muligheder for først at afprøve og senere at afsætte deres produkter. Ved at sikre ens standarder i alle deltagende byer kan både byer og virksomheder, der udvikler løsninger, desuden sikre sig value-for-money, større interoperabilitet samt bedre muligheder for at skræddersy modellen til egne ønsker – og det uden store ekstraomkostninger.

Yderligere info og tilmelding

Du kan blive meget klogere på smarte byer og det enorme potentiale, som de digitale muligheder tilbyder, ved at tilmelde dig OASC’s ’Connected and Smart Cities Conference’.

Dato: 17. januar 2019
Sted:  Rue Bara 175, 1070 Bruxelles, Belgien
Tilmelding: Registrér dig her senest den 16. januar. Frem til 21. december er prisen per billet 99 euro, hvorefter billetter vil koste 149 euro per styk.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Lina Christensen
EU-specialkonsulent
Forskning, uddannelse og Aarhus Universitet
Rikke Edsjö
EU-specialkonsulent
Forskning og Aarhus Universitet
Christian Baungaard Christensen
EU-konsulent
Fødevarer, erhverv og grøn omstilling