Arrangementer
Løs samfundsudfordringer på tværs af grænser med Interreg ØKS
I første halvdel af 2022 kan dit projekt igen søge penge fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak til at løse udfordringer over grænserne i Skandinavien. I den forbindelse inviteres du til infomøde i i Viborg den 10. februar 2022 for at blive klogere på, hvad du kan søge støtte til i det nye Interreg-program for perioden 2021-2027.
Det er tid til at opbygge nye netværk og partnerskaber! Den 10. februar 2022 afholder Interreg Öresund– Kattegat-Skagerrak (Interreg ØKS) i samarbejde med Region Midtjylland derfor et infomøde i Regionshuset i Viborg, og du kan benytte lejligheden til at høre mere om fremtiden for Interreg ØKS-programmet.
Lær om programmet og mød mulige partnere
Du vil på dagen blive introduceret til det, vi ved om det nye Interreg ØKS-programs indsatsområder, ligesom du vil kunne møde potentielle samarbejdspartnere og lade dig inspirere i en workshop- og netværksdel om Interreg-programmet.
Dato, tidspunkt og sted
Dato og tidspunkt: 10. februar 2022 fra 9:30 – 12:30.
Sted: Region Midtjylland, Lokale B4, Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Tilmelding
Tilmeld dig på linket her senest den 14. januar – bemærk dog, at vi har et begrænset antal pladser, så vi anvender princippet “først til mølle”.
Mere info
Læs nærmere om Interreg ØKS på linket her.