Arrangementer

Mød din kommende samarbejdspartner til BlueInvest2018

16. februar 2018

Entreprenører indenfor den blå økonomi søges til dette arrangement. Har du en projektidé indenfor det maritime, og vil du gerne finde inspiration til hvordan du kommer videre med den, eller vil du gerne pitche din idé for en række internationale investorer, så er BlueInvest2018 måske noget for dig. BlueInvest2018 matcher dit projekt med mulige offentlige og private investorer. Du får mulighed for at netværke og pitche dit projekt foran en jury af investorer.  

EU’s fokus på den blå økonomi handler om at udnytte havets ressourcer på en bæredygtig måde – miljømæssigt og økonomisk, det gælder både indenfor fiskeri, vedvarende energi og bioteknologi. Ved arrangementet får du mulighed for at træffe offentlige og private investorer samt nogle af de virksomheder, der er længst fremme indenfor deres respektive områder.  

Yderligere information om arrangementet kan findes her 

To muligheder for deltagelse i konferencen  

  • Det er muligt at pitche sit projekt foran en jury af investorer. Fristen for at ansøge er den 9. marts 2018. 
  • Hvis man blot ønsker at deltage i konferencen og netværke er ansøgningsfristen den 10. maj 2018. 

Tid og sted  

Den 17. maj 2018 i Bruxelles.  

Yderligere information 

Ved spørgsmål eller ønske om yderligere information kontakt venligst Central Denmark EU Office. 

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Signe Waltoft Madsen
EU-specialkonsulent
Grøn omstilling
Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling