Aktuelt

Ny aftale for lån til kreative og kulturelle SMV’er er klar

3. april 2019

Midtjylland har talrige SMV’er i den kreative og kulturelle sektor, og nu er der kommet en ny mulighed for, at de kan låne til bl.a. drift og finansiering.

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Vækstfonden har nemlig indgået en aftale for danske SMV’er, og garantiaftalen betyder, at det nu er muligt for Vækstfonden at udvide sine finansieringsmuligheder til de SMV’er, der har aktiviteter inden for arkitektur, design, håndværk, audiovisuelle brancher (bl.a. film og spil), musik, litteratur og kunst.

Udlån til 80 virksomheder

Med aftalen kan Vækstfonden yde finansieringer for op til 300 mio. kr., hvilket forventes at føre til udlån til op mod 80 virksomheder.
Den nye aftale mellem EIF og Vækstfonden er del af EU’s ’Cultural and Creative Sectors Guarantee Facility’ under EU’s Creative Europe-program.

Vækstfonden oplyser, at et lån kan være på op til 15 mio. kr. og kan bruges til drift, finansiering og ejerskifte inden for de kreative og kulturelle erhverv.

Få mere at vide

Læs meget mere information hos Vækstfonden her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Tarik Kehli
EU-specialkonsulent
Erhverv og vækst
Maria Heilskou Pedersen
EU-specialkonsulent
Sundhed
Thomas Steen Hansen
EU-specialkonsulent
Erhverv