Ansøgningsrunder

Ny Investeringsplatform for Cirkulær Bioøkonomi lanceret

31. oktober 2018

Den Europæiske Investeringsbank har lanceret en ny investeringsplatform, der skal modvirke investeringskløfter, der forhindrer cirkulære bioøkonomiprojekter i at nå deres kommercielle potentiale. Investeringsplatformen vil opnå dette ved at give adgang til finansiering og kapital – særligt i form af gældsfinansiering, egenkapitalfinansiering eller quasi-egenkapitalfinansiering.

Ansøg om midler i første kvartal 2019

For projekter, organisationer, virksomheder og andre aktører, der søger investeringsmidler gennem fonden, forventes ansøgningsfristen at ligge i første kvartal af 2019. Projektet skal leve op til en række egnethedskriterier, hvor projektet blandt andet skal opfylde et af innovationskravene:

  • Investeringsprojekter skal relatere sig til udviklingen af nye eller markant forbedrede teknologier, produkter, processer, forretningsmodeller – og/eller innovative kombinationer anvendelse af eksisterende teknologier – som giver merværdi for økonomiske aktører (herunder også landmænd) og for samfundet
  • Investeringsprojekter skal lancere hidtil usete pilotprojekter til demonstration eller kommercielle produktionsfaciliteter som understøtter forskning og innovation af højeste kvalitet, implementering af teknologiske gennembrud, markedsudvikling og/eller produktionen af nye innovative produkter med stort potentiale for at skabe og udvikle markeder

Derudover skal projektet være relateret til bioøkonomi, og det er en fordel, hvis projektet også kan hjælpe med at nå EU’s mål for en overgang til en cirkulær økonomi.

I forbindelse med etableringen af investeringsplatformen, søges der også en fondsbestyrer. Læs mere her.

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på info@centraldenmark.eu

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Signe Waltoft Madsen
EU-specialkonsulent
Grøn omstilling
Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling
Tarik Kehli
EU-specialkonsulent
Erhverv og vækst