Aktuelt

Ny rapport: læs Østersølandenes bæredygtighedsmodel for offentlige indkøb

27. januar 2021

Interreg Østersø-projektet StraTKIT kortlægger i ny rapport de deltagende landes rammemodeller for bæredygtige offentlige indkøb og cateringtjenester. Du kan læse rapporten her.

Interreg Østersø projektet StratKit (2019-2021) løber nu på sidste år.

Projektet er netop udkommet med en rapport, der viser en kortlægning af de deltagende landes rammemodeller for bæredygtige offentlige indkøb og cateringtjenester.

Læs rapporten

Rapporten hedder Baltic Sea Region Dynamic Sustainability Model for Public Procurement and Catering Services og findes på linket her.

Betingelser for offentlige indkøb

De nationale rammemodeller viser, hvordan udførelse af offentlige indkøb er betinget af specifikke landebaserede juridiske forhold og komplekse markedssammenhænge. I rapporten fremstilles en fælles rammemodel illustreret som en træformet infografik (træmodel).

Se hvert lands bæredygtighedsdynamik

Træmodellen viser hvert lands bæredygtighedsdynamik, og bygger på data fra såvel offentlige som organisatoriske data. Rapporten inkluderer også resultater fra en række interessent-workshops, der blev gennemført i ​​november/december 2020.

Rapport skal bidrage til fælles indkøbsværktøj

Rapporten og kortlægningen skal danne basis for et fælles indkøbsværktøj, der er under udarbejdelse, og som offentliggøres ved projektets afslutning.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Signe Waltoft Madsen
EU-konsulent
Grøn omstilling og sundhed