Ansøgningsrunde

Op til 30.000 euro at hente i New European Bauhaus Prizes 2022

2. februar 2022

Sidder du med et projekt, der ved hjælp af bæredygtighed, æstetik og inklusion kan gøre en forskel i den måde, vi lever på? Så indstil projektet til New European Bauhaus Prizes, der nu uddeles for anden gang. Søg frem til den 28. februar 2022 kl. 19.00.

Med Bauhaus-priserne skal der bygges bro, så de lokale løsninger kan hjælpe os med at nå vores klimamål og dermed også med at løse de globale udfordringer. Priserne, der uddeles, vil derfor hædre de løsninger, der forstår at skabe fremtidens rammer for det levede liv på en bæredygtig, inkluderende og æstetisk måde.

Et væld af temaer bydes velkommen

Projektbidragene kan passe inde under så forskellige temaer som genetablering af kontakten til naturen, hvordan traditionel håndværksviden kan bruges i fremtiden, og hvordan man tænker produktion af design ind i en bæredygtig kontekst. Derfor er konkurrencen heller ikke møntet på nogen bestemt sektor – tværtimod kan bidragene være alt fra design- eller arkitekturprojekter over kulturprojekter til projekter, der arbejder med innovation og udvikling af nye metoder, for nu blot at nævne nogle få.

To kategorier at søge i

Hvis du har et smukt, bæredygtigt og inkluderende projekt eller koncept, så overvej at ansøge i en af følgende kategorier:

New European Bauhaus Awards: Denne kategori inkluderer projekter, der allerede er afsluttet på ansøgningstidspunktet, men som samtidig ikke må være mere end to år gamle.

New European Bauhaus Rising Stars: Denne konkurrence er kun for unge op til 30 år, og heri uddeles priser til koncepter/idéer, der endnu ikke er ført ud i livet. Disse løsninger skal ledsages af en plan for, hvordan idéen/konceptet ønskes udviklet/implementeret efter opnåelse af prisen.

Ansøgning

Du ansøger på linket her, hvor du skal starte med at oprette en brugerprofil.
Fristen for at søge er den 28. februar kl. 19.00.

Det er muligt at vinde op til 30.000 euro, og der vil blive fundet i alt 18 vindere.

Mere information

Vil du vide mere om konkurrencen, så læs mere her.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, så kan du se Europa-Kommissionens Q&A lige her. Du er også velkommen til at kontakte os hos CDEU for at få svar på dine spørgsmål.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Louise Godt
EU-rådgiver
Kultur
Signe Waltoft Madsen
EU-specialkonsulent (barsel)
Grøn omstilling