God historie

RadiSurf har fået 2,5 mio. kr. i EU-støtte – og er sultne efter mere

22. august 2018

RadiSurf fra Aarhus arbejder med en såkaldt nanocoating-teknologi, som laver ekstremt stærke sammenbindinger mellem materialer. Hidtil har firmaet fået over 2,5 mio. kr. fra EU til udvikling – men hvorfor stoppe her?

RadiSurf Aps’s to kemiingeniørpraktikanter, Inuk Kanuthsen (venstre) og Kasper L. Jørgensen (højre), forsøger at hive et metalobjekt fra et plastikobjekt, som de har lavet til et universitetsprojekt.

Hos RadiSurf, der ligger i Risskov nord for Aarhus, arbejdes der hårdt på en såkaldt nanocoating-teknologi, som laver ekstremt stærke sammenbindinger mellem materialer.

Kan se stort potentiale

EU kan se et stort potentiale i idéen, og derfor har RadiSurf i år modtaget EU-støtte i to omgange: Henholdsvis 372.000 kroner fra SMV-instrumentets fase 1 og 2,2 mio. kroner fra Eurostars til sin produktudvikling. Men RadiSurf stopper ikke her: Virksomheden er klar til at søge om mange flere penge, for det er nødvendigt med anseelige investeringer, hvis man skal overbevise de store spillere på markedet om at tage ens produkt i brug.

Store markedsbarrierer kræver store investeringer

RadiSurf blev etableret som virksomhed i 2015 og er et såkaldt spin-off fra Aarhus Universitet. Virksomhedens unikke nanocoating-teknologi kombinerer metallets styrke med plastikkens lethed. Coatingen binder tættere end lim og skruer og kan, modsat plasmacoating, bruges på flere materialer. Men potentialet til trods kan det være meget svært at overbevise potentielle kunder, som f.eks. bilindustrien, om at investere i produktet:

”Vi står foran nogle store barrierer. Vores produkt er rettet mod storskalaproduktion, så det er nødvendigt med en stor investering for at overbevise kunderne – og den investering kan vi som startop-virksomhed ikke lave selv,” fortæller Mikkel Kongsfelt, direktør i RadiSurf.

Her kommer EU-støtten ind i billedet. Først på året fik RadiSurf således 372.000 kroner i støtte til både markedsundersøgelse og udarbejdelse af forretningsplan, og senere på året opnåede de 2,2 mio. kroner til færdigudvikling af produktet. Nu er de nået til næste stadie: Fintuning. Derfor søger de igen om EU-støtte med det håb, at de med støtten i ryggen kan forsikre de store producenter om, at produktet er værd at investere i.

EU-støtte mere velegnet til startop-virksomheder

Ansøgningsprocessen for EU-støtte er mere omstændelig end for nationale fonde. Men Mikkel Kongsfelt fastholder, at EU-midlerne er besværet værd:

”Det er et kæmpe arbejde, men gevinsten er også det større. Man kan søge små penge i Danmark med større chance for at få dem, eller man kan investere i at søge penge fra det langt større EU-budget,” siger han.

Ikke så mange penge ude at svømme

Desuden er der, ikke mindst for en lille virksomhed, også andre, økonomiske fordele ved EU-midlerne:

”Likviditetsmulighederne i EU er bedre for en startop-virksomhed. Her får man en del af midlerne med det samme, så man ikke selv skal have så mange penge ude at svømme,” forklarer Mikkel Kongsfelt og fortsætter:

”EU-støtten og processen omkring det har åbnet nye døre for os. Jeg vil helt klart anbefale andre at kaste sig ud i det.”

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Thomas Steen Hansen
EU-specialkonsulent
Erhverv
Tarik Kehli
EU-konsulent
Erhverv og grøn omstilling
Maria Heilskou Pedersen
EU-specialkonsulent
Sundhed