Aktuelt

Sæt et midtjysk fingeraftryk på EU’s grønne dagsorden

14. april 2020

Offentligheden skal inddrages i EU’s ambitiøse, grønne omstilling. Derfor kan du frem til den 27. maj give dine input til EU’s kommende Klimapagt og dermed hjælpe med til at gøre EU klimaneutralt i 2050.

EU har særdeles store ambitioner på det grønne område.

Med sin European Green Deal har Europa-Kommissionen allerede lanceret en række forslag, der skal hjælpe med at opfylde det overordnede mål om at gøre hele EU klimaneutralt i 2050.

Klimaloven som styrende element

Styrende for denne omfattende plan bliver Klimaloven, som Europa-Kommissionen tidligere på foråret fremlagde et forslag til. Klimaloven skal lægge den strukturelle ramme for at opnå klimaneutralitet i 2050 og skal forpligte såvel EU’s medlemsstater som kommende Europa-Kommissioner og regeringer på at nå dette mål.

Klimapagt: Giv din mening til kende

Som et kompliment til Klimaloven er Europa-Kommissionen i øjeblikket ved at oprette en Klimapagt. Pagten skal komplementere Klimaloven ved at inddrage offentligheden i den planlagte, grønne omstilling:

  • Kommissionen har valgt at gribe den grønne omstilling meget demokratisk an, hvilket Klimapagten er et godt eksempel på. Pagten handler om, hvilken rolle vi hver især i EU kan spille i den grønne omstilling, og det er derfor vigtigt for Europa-Kommissionen at modtage svar fra så bred en vifte af interessenter som overhovedet muligt, fortæller CDEU’s grønne konsulent, Birgitte Karnøe Frederiksen.

Birgitte Karnøe Frederiksen og Jørn Sanne-Wander fra CDEU’s grønne team

Vigtigt med midtjyske input

Birgitte Karnøe Frederiksen understreger samtidig vigtigheden af, at Midtjylland lader sin stemme blive hørt, når EU beder om input til sine klimatiltag. De vil nemlig få stor indvirkning på, hvilke grønne initiativer, der kan søges finansiering til over de kommende mange år, og det giver ekstra god grund til at deltage i høringen:

  • Det her handler jo om, hvordan EU’s klimatiltag kommer til at påvirke os alle sammen. Derfor opfordrer vi også på det kraftigste virksomheder, organisationer, borgere, kommuner og regioner til at besvare høringen om Klimapagten, som Europa-Kommissionen har stillet, så vi kan sætte et midtjysk fingeraftryk på EU’s grønne dagsorden, lyder det fra Birgitte Karnøe Frederiksen.

Deltag i høringen

Høringen er åben frem til 27. maj, og den kan tilgås via linket her.

Baggrund for Klimaloven

Historik

Tilbage i starten af marts måned 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen sit forslag til en europæisk klimalov: The European Climate Law. Loven har til formål at lægge den strukturelle ramme for at opnå klimaneutralitet i 2050. Klimaloven forpligter medlemsstater såvel som fremtidige Europa-Kommissioner og regeringer.

Klimaloven er del af Den Europæiske Grønne Pagt (European Green Deal), som også inkluderer Den Europæiske Klimapagt (European Climate Pact), der skal komplementere Klimaloven ved at inddrage offentligheden i den planlagte grønne omstilling. Andre annoncerede dele af Green Deal er opdaterede strategier inden for industri, cirkulær økonomi, biodiversitet og fødevareproduktion (Farm to Fork). Væsentlige elementer af Green Deal ventes offentliggjort senest i marts 2020.

Klimalovens hensigter

Forslaget tager sigte på at skabe rammerne for, at EU overholder Paris Aftalen og dermed for at holde den globale opvarmning under 1,5 C ift. den præ-industrielle globale temperatur, og at opnå klimaneutralitet i 2050. Klimaloven forpligter medlemsstaterne og EU som helhed til disse målsætninger. Et vigtigt redskab er her de nationale handleplaner og nationale klimalove.

Lovforslagets hovedtræk

Ifølge Green Deal skal Europa-Kommissionen søge at balancere den grønne omstilling med andre hensyn, herunder vækst i og retfærdighed i forholdet mellem medlemsstaterne. Forslaget har et bindende mål om klimaneutralitet på EU-plan i 2050. Mht. 2030-målet forbeholder Europa-Kommissionen til september at fremsætte forslag om reduktionsmål (evt. 55%) på grundlag af en impact-analyse. Yderligere konsekvenslovgivning vil blive fremsat til juni 2021.

Foruden klimaneutralitet (Artikel 2-3) foreslår Kommissionen yderligere fokus på klimatilpasning (Artikel 4). Her er der krav om, at medlemslandene vedtager klimatilpasningsstrategier og rammer for risikostyring, baseret på klima- og sårbarhedsanalyser samt fremskridtsrapporter.

Næste skridt

Lovforslaget skal nu behandles af Europa-Parlamentet og af Det Europæiske Råd.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling
Rikke Edsjö
EU-specialkonsulent
Forskning, Aarhus Universitet og grøn omstilling
Jørn Sanne-Wander
Projektassistent
Grøn omstilling