God historie

Se eller gense vores online lancering af Erasmus+programmet

22. april 2021

Den 21. april holdt vi online lancering af det nye Erasmus+program, der gælder for perioden 2021-2027. Programmet rummer en mængde gode muligheder, og du kan se eller gense lanceringen her.

Nadia Manzoni fra Europa-Kommissionen fortæller om Erasmus+programmet

Der var over 300 tilmeldte til det online event, som blev arrangeret i samarbejde med Det Syddanske EU-Kontor og Norddanmarks EU-kontor, og som gav et indblik i de mange muligheder, der ligger og venter i det nye Erasmus+program.

Der var, foruden repræsentanter for EU-kontorerne, også to eksterne oplægsholdere med ved arrangementet.

Oplæg fra Europa-Kommissionen

Den første oplægsholder var Nadia Marzoni fra Europa-Kommissionens Generaldirektøret for Uddannelse, Innovation, Kultur, Ungdom og Sport, som bl.a. fortalte om de politiske ambitioner i det nye Erasmus+program.

Vil du gå direkte til Nadia Marzonis oplæg, så starter det ved 00:05:40 i optagelsen herunder.

Oplæg fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Den anden eksterne oplægsholder var Niels Martiny, områdeleder ved Styrelsen for Uddannelse og Forskning, som fortalte om Erasmus+programmets struktur og aktiviteter.

Vil du gå direkte til Niels Martinys oplæg, så starter det ved 00:29:58 i optagelsen herunder.

Se eventet her

Du kan se det online event her:

 

 

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Elena Nielsen
EU-specialkonsulent
Uddannelse og VIA
Louise Godt
EU-rådgiver
Kultur