Arrangementer

Se med, når Europakonferencen 2019 live-streames

9. januar 2019

Tænketanken EUROPA samler igen i 2019 ledende politikere, erhvervsfolk og internationale eksperter til den årlige Europakonference mandag d. 14. januar. Du kan følge med via live-streaming.

EU-kommissær Margrethe Vestager vil være på talerlisten den 14. januar. Her ses hun til CDEU’s jubilæum i november 2017.

Tænketanken EUROPA samler igen i 2019 ledende politikere, erhvervsfolk og internationale eksperter til den årlige Europakonference mandag d. 14. januar kl. 13.00-17.30, og mens arrangementet er helt udsolgt, så er der mulighed for at følge med via livestreaming på linket her.

I år vil Tænketanken EUROPA benytte konferencen til at kigge fem år frem for det europæiske samarbejde og vil her blandt andet kigge på, hvilke udfordringer der venter såvel det nye Europa-Parlament som den nye Kommission, ligesom der vil blive kigget nærmere på, hvilken rolle Danmark fremover skal spille i EU-samarbejdet.

På talerlisten er blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen, EU-kommissær Margrethe Vestager, Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, forfatter Suzanne Brøgger samt professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind.