Ansøgningsfrist: 11. april. 2025
Større innovative projekter i den kulturelle og kreative branche
Denne indkaldelse har til formål at støtte 1-årige initiativer I EIT C&C med markedsmodning og kommercialisering. Det vil sige, at projekter skal have fokus på at avancere projekter fra TRL6 til TRL9.
Projektet er åbent for konsortier bestående af mindst to juridiske enheder. Konsortiet skal have mindst én af hver af følgende tre medlemstyper: forretningsmedlem, kommercielt medlem og forsknings- eller akademisk medlem. Forretnings- og kommercielt medlem kan godt være den samme. Aktiviteter som finansieres, er udvikling af færdigt produkt, strategier, markedsanalyser, salgskanaler og lanceringsaktiviteter for det nye produkt. Hvert projekt kan modtage op til 350.000 EUR.
Yderligere information om projektet kan findes her
Baggrund: EIT C&C har til formål at fremme og underbygge et bæredygtigt og innovativt økosystem, der bygger på interdisciplinært og tværsektorielt samarbejde, med henblik på at styrke Europas grønne, digitale og sociale omstilling.
Den aktuelle udvikling i verden – der er præget af globalisering, digitalisering og nye teknologier såsom AI – har medført, at Europa har udfordringer med at bevare sin konkurrencedygtighed samt at levere økonomiske og sociale løsninger.
Løsningen er, at EU skal bruge sine ressourcer på: at opkvalificere og fremtidssikre arbejdskraften samt at understøtte aktører med at udvikle, implementere og skalere innovative muligheder og teknologier, især indenfor den grønne og digitale udvikling.