Ansøgningsfrist: 4. november 2026 kl. 17.00
Støtte til deployment af avancerede robot- og AI-løsninger
FORTIS Open Call #2.1 har til formal at bringe avancerede løsninger til human-robot interaction tættere på praktisk anvendelse. Projekterne skal integrere, demonstrere eller opskalere teknologier inden for et af otte definerede tekniske delområder
Hvilke virksomheder understøttes? Indkaldelsen er åben for SMV’er, startups, mellemstore virksomheder (mid-caps), universiteter, forsknings- og teknologiorganisationer samt slutbrugere med kapacitet til at udvikle og implementere avancerede Human-Robot Interaction (HRI)-løsninger. Der skal indgå mindst én SMV.
Centrale krav:
- Projektet skal bygge videre på teknologier fra FORTIS-projektet. Det omfatter blandt andet løsninger til sikkert samarbejde mellem mennesker og robotter, AI-baseret forståelse af menneskelig adfærd samt værktøjer til styring og koordinering af robotter i virkelige arbejdsmiljøer.
- Projektet skal adressere ét af de otte tekniske delområder i call-teksten.
- Delområde 1: Optimering af samarbejde mellem mennesker og robotter (HRC) og opgavefordeling.
- Delområde 2: Digitale tvillinger (digitale modeller af fysiske systemer) og fleksible brugergrænseflader til styring af robotter.
- Delområde 3: Overvågning af Human-Robot Interaction (HRI) med fokus på AI Act og sikkerhed.
- Delområde 4: Digitale modeller til analyse og optimering af samarbejdet mellem mennesker og robotter.
- Delområde 5: Implementering og skalering af FORTIS-teknologier på tværs af forskellige anvendelsesområder.
- Delområde 6: Ergonomi, arbejdsmiljø og analyse af menneskelig adfærd i samarbejde med robotter.
- Delområde 7: AR- og MR-løsninger (smartbriller) til samarbejde mellem mennesker og robotter.
- Delområde 8: Tillidsbaseret multisensor-lokalisering og kortlægning.
- Projektet skal levere konkrete tekniske resultater og demonstration inden for ti måneder.
- Konsortiet skal dokumentere de nødvendige tekniske kompetencer og adgang til et relevant testmiljø
- Ikke-industrielle partneres samlede budget må højst udgøre 30 procent af projektbudgettet.
Konsortium: Konsortiet skal bestå af tre støtteberettigede organisationer, herunder mindst én SMV, fra mindst to forskellige støtteberettigede lande.
Projektperiode: Op til 250.000 EUR pr. projekt. Non-profit-organisationer kan få dækket op til 100 procent af de støtteberettigede omkostninger, mens SMV’er og andre kommercielle organisationer kan få dækket op til 70 procent.
Finansiering: 10 måneder fordelt på tre udviklingssprints.
Vær opmærksom på: En juridisk enhed kan samlet modtage højst 200.000 EUR på tværs af alle FORTIS open calls.
Yderligere information om indkaldelsen kan findes her.