Ansøgningsfrist: 9. november 2026
Støtte til grønne løsninger baseret på satellit- og rumdata
FIERCE støtter SMV’er i at udvikle, opskalere eller markedsmodne grønne løsninger baseret på downstream-rumteknologi. Det kan være jordobservation, fjernmåling eller satellitnavigation, som anvendes til bedre ressourceforvaltning, cirkularitet, råmaterialer eller miljøovervågning.
Hvilke virksomheder eller organisationer understøttes? SMV’er, startups og scaleups etableret i et EU-medlemsland eller et Horizon Europe-associeret land.
Centrale krav:
- Virksomheden skal opfylde EU’s SMV-definition.
- Projektet skal anvende downstream-rumdata eller -tjenester og have en dokumenterbar positiv miljøeffekt.
- Støtten skal bruges til at købe specialiserede ydelser fra godkendte eksterne serviceudbydere.
- Projektet skal enten forbedre virksomhedens egne processer eller udvikle en løsning til virksomhedens kunder og brugere.
Konsortium: Der ansøges som én SMV.
Støtteberettigede aktiviteter kan blandt andet omfatte:
- Analyse og tidlig udvikling af nye idéer
- Test og validering af dokumenterede koncepter
- Markedsmodning og kommercialisering
- Cirkularitet, ressourceeffektivitet og affaldshåndtering
- Miljøovervågning og ansvarlig håndtering af råmaterialer
Projektperiode: Op til 6 måneder efter projektstart.
Finansiering: Op til 25.000 EUR til idé- og kommercialiseringsprojekter og op til 50.000 EUR til scaleup-projekter.
Vær opmærksom på: Støtten udbetales som voucher efter godkendt gennemførelse og bruges på eksterne serviceydelser, ikke på virksomhedens almindelige drift.
Yderligere information om indkaldelsen kan findes her.