Arrangementer

Tilmeld dig den online StratKIT-konference om grønne, offentlige indkøb den 13/10/21

21. september 2021

Vil du inspireres til, hvordan vi kan gøre offentlige indkøb af fødevarer endnu grønnere? Så deltag i vores online konference den 13. oktober 2021 kl. 9:30 til 12:30. Konferencen holdes i regi af EU-projektet StratKIT, der undersøger, hvordan vi bedst kan gøre de offentlige indkøb mere bæredygtige.

Både CDEU og Aarhus Kommune er med som partnere i StratKIT-projektet, der i alt tæller 14 partnere fra seks forskellige lande i Østersø-regionen.

Udbreder de bedste løsninger på tværs af grænser

StratKIT, der står for Innovative Strategies for Public Catering: Sustainability Toolkit across Baltic Sea Region, har over de seneste tre år undersøgt, hvordan vi bedst kan gøre de offentlige indkøb mere bæredygtige. Det er sket ved at udveksle idéer og tilgange mellem lande, så de gode løsninger udbredes på tværs af de europæiske grænser. Derfor vil partnerne i projektet på konferencen præsentere resultater og desuden dele, hvad der er kommet ud af de pilotprojekter, som er gennemført i de seks Østersølande.

Værktøjskasse for offentlige institutioner: Vejen til mere økologiske og plantebaserede fødevarer

Derudover vil vi præsentere det Sustainability Toolkit, som er udviklet i projektet. Det er en værktøjskasse for offentlige institutioner, og værktøjskassen giver både inspiration til og information om, hvordan man indkøber mere økologiske, plantebaserede, lokale og sunde fødevarer. Desuden gennemgås, hvordan man designer udbud, der inkorporerer ’EU’s kriterier for grønne offentlige indkøb af fødevarer, cateringtjenester og salgsautomater’ (link).

Hør også om EU’s nye fødevarepolitikker

Vores hovedtaler er Alexandra Nikolakopoulou, der er leder af EU’s Farm to Fork-strategi i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed (DG Sante). Hun vil åbne konferencen med at sige nogle ord om grønne offentlige indkøb set i lyset af EU’s nye fødevarepolitikker, der skal udfoldes under Farm to Fork-strategien.

Deltag selv i debatten

Konferencen afsluttes med en paneldebat, hvor deltagerne vil få mulighed for at stille spørgsmål og dermed tage del i debatten.

Dato og tidspunkt

Konferencen afholdes online den 13. oktober 2021 fra 9.30 til 12.30.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig på linket her, og der er ingen tilmeldingsfrist.

Fuldt program og mere om StratKIT

Se det fulde program på linket her. Læs mere om selve StratKIT-projektet på linket her.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Signe Waltoft Madsen
EU-konsulent
Grøn omstilling og sundhed
Maria Helene Louwrier
Chief Happiness Officer & Office Manager
Administration
Kasper Hamle
Projektassistent
Grøn omstilling