ARRANGEMENTER
Tilmeld dig infodag om de nye LIFE-indkaldelser
EU-kontorerne afholder den 27. april 2023 infomødet “Hvad kan LIFE? Lancering af 2023-indkaldelser”.
Den 27. april 2023 afholder EU-kontorerne infomødet “Hvad kan LIFE? Lancering af 2023-indkaldelser” i anledning af, at LIFE, EU’s tilskudsordning for natur, energi, cirkulær økonomi og klima, åbner for 2023-ansøgninger i midten af april, mens indkaldelser for Clean Energy Transition bliver offentliggjort i midten af maj.
Tilmelding
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Du skal blot tilgå dette Teams link på dagen – gem det derfor i din kalender.
Programmet
Torsdag 27. april 2023 | |
9:00 – 9:05 | Velkommen v/Dacob |
9:05 – 9:15 | Kort introduktion til LIFE v/Dacob |
9:15 – 9:55 | Nye LIFE 2023 calls v/Nadia Lamhandaz, CINEA |
9:55 – 10:05 | Pause 10 min. |
10:05 – 10:35 | Tre projekteksempler:
|
10:35 – 10:45 | Q&A 10 min. |
10:45 – 11:00 | Opsamling og tak for i dag! |
LIFE kort forklaret
LIFE yder støtte til projekter, der bidrager til den grønne omstilling og relaterede strategier og politikker. LIFE består af 4 delprogrammer:
- Natur og Biodiversitet (2,15 mia. € – ca. 16 mia. kr.)
- Cirkulær Økonomi og Livskvalitet (1,35 mia. € – ca. 10 mia. kr.)
- Modvirkning af og tilpasning til Klimaændringer (0,95 mia. € – ca. 7 mia. kr.)
- Omstilling til Ren Energi (1 mia. € – ca. 7,5 mia. kr.)
CINEA arrangement
25.-26. april 2023 afholder Europa-Kommissionen (CINEA) sin egen virtuelle informationssession og matchmaking, som du kan tilmelde dig her.
Yderligere informationer
Ønsker du at lære, hvordan man skriver ansøgninger til LIFE-programmet, så se eller gense vores LIFE-ansøgningskursus fra sidste år her.
Infodagen afholdes af Dacob (Danish Local, Regional and Research Co-Op Brussels), der er et samarbejde mellem repræsentationer for danske kommuner, regioner og universiteter i Bruxelles. Samarbejdet består af: Central Denmark EU Office, Greater Copenhagen EU Office, Norddanmarks EU-kontor, South Denmark European Office og Aalborg Universitet.