Gode historier

Vi er gået videre! - Coast 2 Coast Climate Challenge er ét skridt tættere på at blive en realitet

6. januar 2016

CDEU, de midtjyske kommuner, Regionen og alle de andre partnere bag C2C CC fik en tidlig julegave, da det blev meddelt, at projektet var gået igennem til den anden og sidste ansøgningsrunde. Projektet omhandler de klimatilpasningsinitiativer, som i fællesskab skal gennemføres i de midtjyske kommuner.

I alt er 5 projekter gået videre fra hele Europa, og disse kæmper nu om at få del i de 14 mio. EUR, der er afsat til klimatilpasning i denne ansøgningsrunde.

CDEU er i arbejdstøjet

Den 15. april 2016 skal den endelige ansøgning afleveres, hvilket betyder, at der er rigtig meget arbejde, der skal laves på kort tid. Central Denmark EU Office går til opgaven med stor motivation og især EU-specialkonsulent Birgitte Karnøe Frederiksen samt EU-konsulent Anne-Sofie Drud Gregersen ser frem til at fortsætte arbejdet med den endelige ansøgning.

Der vil blive afholdt en workshop i Silkeborg den 18. januar, hvor alle involverede aktører og interessenter kan komme med deres inputs til konkrete projekter og i mere detaljeret grad beskrive klimaudfordringerne i netop deres kommune.

Fra ide til ansøgning

Hvis du vil læse mere om processen fra idéen opstod til ansøgningen, samt om Europa-Kommissionens tanker med LIFE-projektet, kan du læse Coast 2 Coast Climate Challenge – en god idé bliver til et storslået projekt.

Region Midtjylland har offentliggjort en pressemeddelelse, som beskriver nogle af de konkrete problemstillinger som projektet vil tage hånd om for at sikre, at Region Midtjylland bliver robust over for fremtidens klimaudfordringer. Du kan læse mere i Midtjysk klimaprojekt med i EU-opløb.

Yderligere information

Kontakt Central Denmark EU Office.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling
Signe Waltoft Madsen
EU-konsulent
Grøn omstilling
Tarik Kehli
EU-konsulent
Erhverv og vækst