Arrangementer

Virtuelt møde: Nordiske og europæiske kulturprojekter kan hjælpe i en coronatid

11. november 2020

Hvordan kan nordiske kulturprojektmidler støtte op om udviklingen af europæiske projekter? Det spørgsmål udforsker vi på et online møde den 1. december. Her vil Nordisk Kulturfond og Creative Europe deltage sammen med de to projekter Young Nordic Stars og Excavating Contemporary Archaeology, som vil give os et konkret indblik i, hvad det har givet deres organisationer at være med i et nordisk og et europæisk kulturprojekt.

 

Løsninger og nytænkning kan gavne flere i en coronatid

Internationalt samarbejde og kulturpartnerskaber på tværs af grænser i Norden og Europa har aldrig været mere aktuelle, end de er i dag. Corona-pandemien rammer alle kulturinstitutioner og kunstnere, uanfægtet af nationale grænser. Pandemien har vist sig at være en international krise, og de udfordringer, vi står med i dag, er ikke kun vores egne. Men den gode nyhed er, at hvis vi stikker hovederne sammen og samler vores bedste ekspertise, så kan vi sammen finde frem til løsninger og nytænkning, som kan gavne mange flere, også i en svær tid.

Lær nærmere om nordiske og europæiske kulturprojekter

Nordiske og europæiske projektmidler kan komplimentere hinanden, og det kan være særligt tillokkende i en tid, hvor corona-pandemien gør internationalt samarbejde udfordrende. Det kan f.eks. enten være ved at opbygge et nordisk netværk, som senere kan udvikle sig til et europæisk netværk, eller at best practice fra et europæisk projekt kan opskaleres i et nordisk projekt.

Oplæg fra Nordisk Kulturfond og Creative Europe

Til mødet vil vi få besøg af Nordisk Kulturfond og Creative Europe, som vil fortælle os seneste nyt og give os et indblik i de forskellige niveauer i rådgivningen fra både fondene og CDEU.

 

 

 

Vi vil også høre fra de to projektmodtagere Young Nordic Stars og Excavating Contemporary Archaeology fra henholdsvis Swinging Europe og Kunsthal Aarhus, som vil give os et konkret indblik i, hvad det har givet deres organisationer at være med i et nordisk og et europæisk kulturprojekt.

Program:

10.00 Velkommen og introduktion v. Central Denmark EU Office/Genvej til Europa
Hvordan kan nordiske midler hjælpe dig til opbygge et netværk, der klæder dig på til at kunne arbejde europæisk? 

10.10 Nordiske projektmidler v. Søren Merrild Staun fra Nordisk kulturfond
Hvilke muligheder findes der, hvilke typer af projekter har fonden tidligere støttet, og hvorfor?

10.30 Det gode nordiske eksempel v. Young Nordic Stars repræsenteret ved ved Anne Sophie Parsons, Swinging Europe
Hvorfor søgte de, og hvad er næste skridt i processen?

10.50 Europæiske kulturmidler v. Saxe Lomholt fra Creative Europe Help Desk Denmark | Culture
– Hvad ved vi om det kommende program fra 2021, og hvad kan vi forberede os på?

11.10 Det gode, europæiske eksempel:  v. Excavating Contemporary Archaeology, repræsenteret af Juliane Giering Fejerskov, Kunsthal Aarhus.
– Hvad har det betydet for os at modtage EU-midler og at gå ind i et europæisk partnerskab?

11.30 Afslutning

Dato og tidspunkt

1. december kl. 10.00-11.30.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, og du tilmelder dig via linket her.

Sted

Online på platformen Microsoft TEAMS – du får tilsendt link, når du har tilmeldt dig.

Udbytte

Nye vinkler på eksisterende puljer og koblingen af dem
Overblik over grænseoverskridende fundingmidler for kulturprojekter
Indblik i internationalt, herunder nordisk og europæisk, samarbejde.

Målgruppe

Midtjyske kulturaktører som kulturinstitutioner og -organisationer som museer, musikskoler, ngo’er, kunstnere, foreninger osv. samt kulturchefer og -medarbejdere i såvel kommunerne som i Europæisk Kulturregion.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Louise Godt
EU-rådgiver
Kultur