Arrangementer

Webinar: Få hjælp til at ansøge European Innovation Council om EU-støtte

29. september 2021

Kalder alle forskere, iværksættere og SMV’er: Kom med til webinar den 26. oktober fra 8.30 til 10.00, hvor vi sætter fokus på den hjælp, som I kan få til at ansøge om EU-støtte fra European Innovation Council.

Lone Ryg Olsen, Aarhus Universitet, da hun bød velkommen til eventet i juni 2021.

Aarhus Universitet var i juni i år vært for et webinar, der satte fokus på European Innovation Council (EIC) og dets forskellige instrumenter: EIC Pathfinder, EIC Transition og EIC Accelerator.

Nyt webinar: Fokus på hjælp til ansøgningsarbejdet

Tirsdag den 26. oktober fra 8:30-10 følges der op med et webinar, der sætter fokus på den ansøgningshjælp, som forskere, iværksættere og SMV’er kan få fra hhv. Aarhus Universitets Forskningsstøtteenhed og fra Central Denmark EU Office.

Bredt felt af oplægsholdere

Med os på dagen har vi:

  • Katrine Hennings, National Contact Point for ERC og for EIC Pathfinder,
  • Barbara Spanó, National Contact Point for EIC og for Legal/Finance,
  • Marlis Erichsen, National Contact Point for Legal/Finance og MSCA fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen,
  • Svend Binnerup, Aarhus Universitets Forskningsstøtteenhed, samt
  • Tarik Kehli, Central Denmark EU Office.

Innovationsdirektør Jeppe Dørup Olesen fra AU’s The Kitchen står for at lede deltagerne gennem programmet.

Innovationsfonden vil præsentere instrumenter

Desuden deltager Peter Sperling og Anne Marie Dahlmann fra Innovationsfonden, hvor de vil præsentere tre af Innovationsfondens instrumenter, som også kan være attraktive for SMV’er.

Dato og tidspunkt

Arrangementet afholdes online tirsdag den 26. oktober 2021 fra 8.30 til 10.00.

Tilmelding og program

Webinaret vil foregå på engelsk, og det er åbent for alle.

Tilmelding og program via dette link: https://events.au.dk/eic-webinar
Seneste tilmeldingsfrist er den 25. oktober kl. 12.00.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Tarik Kehli
EU-konsulent
Erhverv, uddannelse og grøn omstilling