Arrangementer

Webinar: Lær at finde europæiske partnere til dit næste EU-projekt

31. august 2022

Et godt EU-projekt er meget afhængigt af at få fundet de helt rette partnere. Derfor dykker vi på vores webinar for internationale koordinatorer ned i, hvordan du lykkes med at finde præcis de rette partnere, ligesom vi ser på, hvordan du kan udvikle dit EU-projekt i partnerskabet. Webinaret arrangeres i samarbejde med Region Midtjylland.

Under webinaret vil CDEU’s uddannelseskonsulent Julie Sand Jørgensen sammen med en række gode samarbejdspartnere i Region Midtjylland, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern og det flamske uddannelsesnetværk GO! guide dig igennem, hvad det vil sige at lave en god partnersøgning.

Brug et partnerskab til at udvikle dit EU-projekt

Undervejs vil vi sætte fokus på, hvordan du beskriver og vælger den bedste partner på markedet, ligesom vi vil sætte nogle ord på, hvordan du etablerer et partnerskab, og hvordan dette kan bruges konstruktivt til udvikling af dit EU-projekt. Desuden vil vi sammen udveksle idéer til og muligheder for etablering af partnerkonsortier, og så vil vi præsentere dig for en række gode steder, hvor du kan finde din næste partner. Hermed sikres du det bedst mulige grundlag for at finde den rigtige partner til dit næste EU-projekt.

Program for webinaret

09.00-09.10: Velkommen og setting-the-scene v./ Frederik Slebo Karentius Freund, Udviklingskonsulent ved Uddannelse og Kompetence, Regional Udvikling, Region Midtjylland

09.10-09.20: Case-præsentation af den gode partnersøgning v./ Louise Virginia Hansen, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

09.20-09.30: Case-præsentation af muligheder for samarbejde med belgiske skoler v./ Jens Vermeersch, konsulent med fokus på internationalisering ved det flamske uddannelsesnetværk GO! (oplæg på engelsk)

09.30-09.40: Q&A og mulighed for at dele aktive partnersøgninger blandt deltagere på mødet

09.40-09.50: Tips og tricks fra din EU-konsulent, særligt om arbejdsmetoder v./ Julie Sand Jørgensen, EU-rådgiver, Central Denmark EU Office.

09.50-10.00: Afrunding og planlægning af næste aktivitet i netværket v./ Frederik Slebo Karentius Freund

Dato og tidspunkt

Torsdag den 6. oktober fra 09.00-10.00.

Tilmelding

Du kan melde dig til på linket her, og tilmeldingsfristen er den 4. oktober 2022.
Platformen vil være Microsoft TEAMS, og du vil efter din tilmelding modtage et link, så du kan tilgå mødet.
Vi gør opmærksom på, at webinaret ikke vil blive optaget.

Spørgsmål?

Sidder du inde med spørgsmål til webinaret, så tag endelig fat i en af vores to uddannelseskonsulenter – du finder deres kontaktinfo herunder.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Elena Nielsen
EU-specialkonsulent
Uddannelse og VIA