Arrangementer

Workshop for virksomheder: Hvordan opnår I støtte til jeres udviklingsprojekt?

16. december 2020

Nu får virksomheder en oplagt mulighed for at lære, hvordan EU kan finansiere en stor del af deres udvikling: Sammen med Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande inviterer CDEU nemlig til et gratis, online workshopforløb, der starter den 27. januar kl. 14-16.

CDEU’s erhvervskonsulenter, fra højre Tarik Kehli, Thomas Steen Hansen og Elena Nielsen.

Har jeres virksomhed et innovativt udviklingsprojekt med internationalt potentiale liggende i skuffen, enten fordi udviklingen er for dyr, eller fordi risikoen for, at produktet ikke lykkes, er for høj?, Så kig nærmere her!

Sammen med Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande under programmet Global Midt 2.0 inviterer CDEU nemlig til to online workshops den 27. januar og 9. februar 2021.

Forstå mulighederne i EU’s programmer

Workshopforløbet vil klæde jer på til at forstå mulighederne i EU’s programmer samt til at scope og formidle potentialet i jeres udviklingsprojekt. I vil få viden om, hvordan EU-støtte kan finansiere en stor del af udviklingsomkostningerne og dermed bringe både omkostninger og risiko ned for jer.

EU-støtte er ikke afhængig af branche, men af at have den bedste idé

Vil I opnå EU-støtte, så afhænger den ikke af, hvilken branche jeres virksomhed opererer i – jeres kommende produkt skal bare kunne:

  • skabe ny værdi for kunderne
  • være skalérbart og
  • have et stort markedspotentiale.

Deltagende virksomheder skal derudover også have mellem 5 og 249 ansatte, ligesom virksomhedens CVR-nummer skal være over tre år gammelt og være registreret i Region Midtjylland.

Workshopforløbet vil bestå af:

Første workshop: 27. januar kl. 14.00-16.00 | Online via Teams

Introduktion til EU’s støtteprogrammer | Hør fra en virksomhed, der har fået EU-funding | Hvordan går man til ansøgningsprocessen?

Anden workshop: 9. februar kl. 13.00-16.00 | Online via Teams

Scoping af et udviklingsprojekt i forhold til EU’s programmer – teknologiudvikling eller markedsmodning | Fra potentiale til valideret koncept – formidling af udviklingsprojektet med henblik på fondsansøgninger.

Mulighed for individuel rådgivning

I forlængelse af anden workshop vil der være mulighed for at aftale et individuelt rådgivningsmøde, hvor det enkelte udviklingsprojekt gennemgås, og hvor I kan få anbefaling om specifikke, videre tiltag.

Yderligere oplysninger

Har I spørgsmål til ovenstående, eller kunne I tænke jer yderligere information, så ring til CDEU’s erhvervskonsulent Tarik Kehli på +45 22 24 33 30 eller skriv på tk@centraldenmark.eu.

Tilmelding

I kan tilmelde jer ved at sende en mail til tk@centraldenmark.eu.
Ved tilmeldingen må I meget gerne oplyse virksomhedens CVR-nummer, firmanavn, navn(e) på deltager(e) samt kontaktinformationer.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Tarik Kehli
EU-specialkonsulent
Erhverv og vækst
Elena Nielsen
EU-specialkonsulent
Uddannelse og VIA
Thomas Steen Hansen
EU-specialkonsulent
Erhverv og Vækst