Arrangementer
Workshop: Hvordan får vi integreret Verdensmålene i Corona-genopretningen?
Corona-pandemien raser fortsat, men det gør klima- og miljøkrisen desværre også. Sådan lyder det fra Det Europæiske Regionsudvalg, der den 21. oktober inviterer til en online workshop med fokus på at gøre genopretningen efter corona så bæredygtig som mulig ved at inddrage Verdensmålene (SDG’erne).
Da virkningerne af coronakrisen vil efterlade dybe og varige ar på både vores økonomier og samfund generelt, er det ifølge Det Europæiske Regionsudvalg meget vigtigt, at genopretningsforanstaltningerne bliver så bæredygtige og sunde som muligt.
Samtidig fremhæver Regionsudvalget vigtigheden af, at målene for bæredygtig udvikling integreres i genopbygningsprocessen for vores regioner, byer og landsbyer.
Med sin workshop i Bruxelles den 21. oktober 2020 vil Regionsudvalget derfor sætte fokus på at gøre genopretningen efter corona så bæredygtig som mulig ved at inddrage Verdensmålene (SDG’erne).
Hvorfor bør jeg deltage i workshoppen?
Denne workshop vil give dig mulighed for at:
- fremhæve forbindelsen mellem SDG’er, corona-genoprettelsesprocessen samt oprettelsen af modstandsdygtige samfund
- vise, hvordan regioner og byer arbejder sammen for at adressere SDG’erne
- opfordre EU til ikke at sætte farten ned, hvad gælder implementeringen af SDG’erne, samt til at anerkende de lokale og regionale myndigheders førende rolle for at nå 2030-dagsordenen.
Dato og tidspunkt
21. oktober 2020 fra 11.30 til 13.00.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Du kan både blive klogere på workshoppens indhold og tilmelde dig som online deltager på linket her.
Bemærk, at du skal bruge et EU Login for at registrere dig. Har du endnu ikke et login, kan du få et på linket herover.