God historie

450.000 kr. i EU-støtte: KRAS og C-CUBE vil udvikle nytænkende mentorprogrammer

24. maj 2024

Det er Kulturelt Regionalt Akademi Slagteriet i Holstebro (KRAS) og den kreative organisation C-CUBE fra Aarhus, som er med i det nye Erasmus+-projekt, der netop har opnået 450.000 kr. i EU-støtte.

Sammen med organisationen GROWNI fra Slovakiet skal KRAS og C-CUBE nu udvikle VIBE – en digital platform, der på en nytænkende facon skal bringe mentormuligheder ind i livet for hundredvis af unge mennesker. KRAS har i sin ansøgningsproces fået hjælp af CDEU gennem initiativet Europæisk Kulturbooster.

Gruppebillede af partnerne bag det nye projekt VIBE

Nyt projekt forener kompetencer 

På KRAS i Holstebro arbejdes der hårdt for at skabe morgendagens kulturentreprenører, mens der hos C-CUBE i Aarhus er fokus på entreprenørskab og internationale partnerskaber, og i det nye projekt VIBE bliver begge organisationers kompetencer sat i spil:  

  • Idéen bag VIBE er at bruge nytænkende mentorprogrammer til at styrke unge ildsjæle, iværksættere og fanebærere, og så skal vækstlaget og den etablerede del også bringes tættere på hinanden. Samtidig vil vi med VIBE også gøre det nemmere for unge expats at finde netværk, fællesskaber og jobmuligheder i Danmark – hvilket lige nu er en stor udfordring, fortæller Lasse Amstrup, der er projektleder ved KRAS. 

Idéen bag VIBE er at bruge nytænkende mentorprogrammer til at styrke unge ildsjæle, iværksættere og fanebærere, og så skal vækstlaget og den etablerede del også bringes tættere på hinanden – Lasse Amstrup, projektleder ved KRAS

Slovakiske erfaringer skal kombineres med forskning og feltarbejde 

Den ene af projektets partnere, slovakiske GROWNI, har allerede udviklet sin egen platform hjemme i Slovakiet, og den vigtige viden herfra skal gennem det næste år kombineres med grundig forskning og feltarbejde i det nye EU-projekt. 

  • Senere vil vi også involvere unge studerende og kandidater, SMV-ejere, undervisere, professionelle mentorer og kommunalt ansatte til at forestille sig, hvordan VIBE kunne væve, opretholde og styrke tusindvis af mentorforbindelser i Danmark – og hvorfor ikke også i hele EU!?, lyder det retorisk fra Lasse Amstrup.  

Senere vil vi også involvere unge studerende og kandidater, SMV-ejere, undervisere, professionelle mentorer og kommunalt ansatte til at forestille sig, hvordan VIBE kunne væve, opretholde og styrke tusindvis af mentorforbindelser i Danmark – og hvorfor ikke også i hele EU!? – Lasse Amstrup, projektleder ved KRAS

Fik støtte fra Europæisk Kulturbooster 

I ansøgningsprocessen om EU-midlerne har KRAS fået støtte fra Europæisk Kulturbooster, som finansieres af Europæisk Kulturregion under Region Midtjylland. Indsatsen støtter kulturfolk og -organisationer i Midtjylland, der ønsker at arbejde europæisk, men som endnu ikke har stor erfaring med det.  

‘Vores ansøgning blev klart bedre af den tætte rådgivning’

Det er CDEU, der rådgiver i de forløb, som KulturBooster tilbyder, og KRAS har indgået i et såkaldt strategisk forløb. Det har betydet løbende møder og sparring gennem et halvt års tid med CDEU’s kulturkonsulent Emma Meyer, der også har bidraget med rådgivning i forhold til den konkrete EU-ansøgning.  

  • Vores ansøgning blev klart bedre af den tætte rådgivning i forløbet, og hele vores proces frem mod at søge om midler fra Erasmus+ blev også meget bedre grundet Europæisk Kulturbooster. Forløbet har været meget frit og uden en fast form, og det har været en positiv oplevelse, fordi det har givet os frihed til at undersøge det, som vi var nysgerrige på, fortæller Lasse Amstrup. 

Vores ansøgning blev klart bedre af den tætte rådgivning i forløbet, og hele vores proces frem mod at søge om midler fra Erasmus+ blev også meget bedre grundet Europæisk Kulturbooster – Lasse Amstrup, projektleder ved KRAS

Nysgerrig på Europæisk Kulturbooster? 

Er du også interesseret i at modtage hjælp til din EU-kulturansøgning? Så læs mere om vores strategiske forløb gennem Europæisk Kulturbooster på linket her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Emma Meyer
EU-konsulent
Kultur, sundhed og uddannelse
Caroline Serafina Muscato
EU-konsulent
Kultur og uddannelse
Louise Godt
EU-rådgiver
Kultur