Aktuelt

Virksomheder og forskere: Få del i 1,2 mia. kr. i støtte til forsvarsteknologi

22. maj 2020

Både virksomheder og forskere bør kigge nærmere på EU’s nye program, EDIDP, der tilbyder 1,2 mia. kr. i støtte til udvikling og opgradering af forsvarsteknologi. Programmet er også for de, der ikke før har samarbejdet med Forsvaret. 

European Defence Industrial Development Programme (EDIDP) er sat i søen for at støtte områder som droneteknologi, satellitkommunikation, early warning-systemer, kunstig intelligens, cyberforsvar og maritim overvågning – og det giver oplagte muligheder både for en lang række midtjyske virksomheder og for forskere.

Massevis af højtspecialiserede virksomheder i Midtjylland

Vi tror på, at midtjyske aktører har rigtig meget at byde ind medVi har i Midtjylland massevis af højtspecialiserede virksomheder, som arbejder med teknologier og materialer, der kan have stor relevans for forsvarsindustrien. Forsvarsteknologi dækker jo over alt fra speciallavet beklædning til den særlige belægning på en drones vinger, så dette program tilbyder gode muligheder for et bredt felt af virksomheder’, forklarer CDEU’s erhvervskonsulent, Tarik Kehli.

Tilbyder også gode muligheder for forskere

Det er målet, at EDIDP-programmet skal fremme forsvarsindustriens konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet over hele i EU, og programmet vil også støtte investeringer i fælles forskning og fælles udvikling på det forsvarsindustrielle område. Der er således et klart overlap mellem forskning og forsvarsindustriensom gør, at forskere også med fordel kan kigge nærmere på programmet. 

Deadline og mere information

Deadline for ansøgning er d. 1. december 2020, og du er altid velkommen til at kontakte en af vores erhvervs- eller forskningskonsulenter for at høre nærmere om mulighederne i programmet.  

Kom til roadshow: Lær at fremme din forretning i samarbejde med Forsvaret

En anden god mulighed for at lære nærmere om programmets mange muligheder er at deltage i vores infoarrangement, der afholdes den 17. juni i Aarhus. Arrangementet er en del af et roadshow, som vi afholder i samarbejde med Forsvarsministeriet, klyngeorganisationen CenSEc og de danske EU-kontorer i Bruxelles (Dacob), og hvor EU-projektmulighederne præsenteres og udforskes.

Du kan læse meget mere og tilmelde dig på linket her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Tarik Kehli
EU-specialkonsulent
Erhverv og vækst
Lina Christensen
EU-specialkonsulent
Forskning, uddannelse og Aarhus Universitet