Praktik til efteråret
Ansøg nu: CDEU søger studerende til praktik i efteråret
CDEU søger praktikanter til efteråret 2023
På CDEU betyder det meget for driften og udviklingen på kontoret, at CDEU har nysgerrige og engageret praktikanter, som ønsker at påtage sig et ansvar med CDEU’s opgraveportefølje.
”Det har været enormt lærerigt at være i praktik på CDEU, fordi jeg har fået et stor personligt aftryk i de opgaver, jeg sidder med. Jeg har været en del af et stærkt praktikanthold og haft nogle dygtige kollegaer, som vil hinanden”, fortæller Mikal Nørholm Jensen, som er ved at afslutte sit praktikophold på CDEU. Mikal læser en kandidat i Europastudier på Aarhus Universitet.
Det er ingen hemmelighed, at vi på CDEU er meget glade for vores praktikanter. De bidrager med stor værdi til kontoret og sammen med dem, kan vi yde endnu mere til vores ejerkreds. – Lars Holte Nielsen, Direktør, CDEU
CDEU værdsætter diversitet
På CDEU værdsætter vi et mangfoldigt team med forskellige baggrunde, hvilket betyder, at vi alle har noget forskelligt at byde ind med til løsning af en opgave. CDEU hjælper med at synliggøre overfor midtjyske aktører, hvordan de bedst og helt konkret kan benytte sig af EU´s mange muligheder.
”Det er ingen hemmelighed, at vi på CDEU er meget glade for vores praktikanter. De bidrager med stor værdi til kontoret og sammen med dem, kan vi yde endnu mere til vores ejerkreds. Vi er altid beæret over, at der er unge mennesker, som er klar på at arbejde sammen med os i Bruxelles i et semester”, siger Lars Holte Nielsen, der er direktør for CDEU.
”Vi er visionspraktikere. Vi hjælper kommuner, virksomheder, organisationer, klynger, og institutioner med at konkretisere og matche midtjyske visioner med de konkrete muligheder, EU stiller til rådighed. Det kræver analysearbejde og samtaler med de relevante aktører, og vi vil gerne have nogle ambitiøse studerende med om bord til denne indsats”, fortsætter Lars.
Mere information
Ansøgningsfristen for praktikanter til efterårssemesteret er fredag den 24. februar kl. 12.00.
Du kan læse oplaget her, og du kan læse mere om, hvem der er i praktik lige nu her.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.