ARRANGEMENTER
Central Denmark EU Office og Region Midtjylland inviterer til temamøde om INNOVATION I UNDERVISNINGEN
Kom med til det andet fysiske møde i det Europæisk Netværk for Midtjyske Uddannelseskoordinatorer. Til dette møde vil I få den nyeste viden om EU’s innovationsagenda, høre erfaringer fra erhvervsskolen Skive College, der arbejder intensivt med innovation, og vi vil høre om The Kitchen og dets samarbejde med ungdomsuddannelser og udvikling af entreprenørskabskompetencer.
Målet er at give inspiration til jeres eget arbejde. Der vil desuden være rig mulighed for at få talt med kollegaer, få delt jeres erfaringer på området og få lagt grundstenene til etablering af nye regionale og europæiske partnerskaber.
Tid og sted
Tid: 16. maj kl. 12.30-15.30
Sted: AUs The Kitchen, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus C
Tilmelding og målgruppe
Tilmelding senest dagen før iht. forplejning via tilmeldingsformularen her.
Målgruppe: Europæisk Netværk for Midtjyske Uddannelseskoordinatorer
Baggrund for mødet
Den nye europæiske innovationsagenda, som blev præsenteret den 5. juli 2022 af Europa-Kommissionen, har til formål at styrke EU’s innovationskapacitet og sikre, at vi har de nødvendige teknologier og kompetencer til at navigere i den grønne og digitale omstilling. Strategien understreger behovet for at udvikle nye
partnerskaber, som kan bringe de studerende og talenter sammen med de bedste teknologiudviklere og virksomheder. Strategien introducerer også et forstærket fokus på deep tech og er et af strategiens 5 flagskibe, der vil tiltrække og fastholde talenter og iværksættere i Europa. Kommissionen har en ambition om at uddanne, tiltrække og træne op mod 1 mio. iværksættere indenfor deep tech, fremme kvindelige innovatører og sikre bedre rådgivning til unge iværksættere, der skal møde arbejdsmarkedet for første gang.
For at det kan lade sig gøre, foreslår EU at danne europæiske innovationspartnerskaber, der skal gennemføre et sammenhængende og omfattende sæt af sektor- eller tværsektorielle aktiviteter, som bør kunne tilpasses den fremtidige vidensudvikling i hele EU. Formålet er blandt andet at understøtte udviklingen af en følelse af
initiativ og iværksætterånd i EU samt at styrke Europas innovationskapacitet ved at booste innovation gennem samarbejde og flow af viden mellem videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og et bredere socioøkonomisk miljø, herunder forskning.
Dog viser en ny dansk kortlægning af forskning i erhvervsuddannelser, at der er begrænset forskning og udvikling i erhvervsuddannelserne, et fragmenteret forskningsmiljø og udfordringer med at tiltrække nye forskere.
Vi vil på dagen behandle, hvordan EU´s tanker om innovation kan blive et værdifuldt element i undervisningen
med udgangspunkt i erhvervsskoleuddannelser og ungdomsskoleuddannelser.
Mere om Europæisk Netværk for Midtjyske Uddannelseskoordinatorer
Netværket har eksisteret siden foråret 2022 og er åbent for alle midtjyske uddannelsesinstitutioner og kommuner, der arbejder med eller interesserer sig for EU-samarbejde, særlig gennem Erasmus+. Netværket er koordineret i et fællesskab mellem Region Midtjylland og Central Denmark EU Office. Central Denmark
skrev denne artikel ved etableringen netværket, der også har en Microsoft Teams kanal og en LinkedIngruppe, hvor der deles nyheder.
Program
12.30 Registrering samt kaffe og let frokost
13.00 Velkomst og introduktion
Udviklingskonsulent Frederik Freund, Region Midtjylland
13.15 Skive College med T-Shore
Skive College er partner i Erasmus+ projektet T-Shore, som er et af EU’s 100 nye Centres of Vocational Excellence. Projektet består af 13 partnere fra fem EU-lande, som i fællesskab skal udforske nye og
innovative læringsmetoder til at uddanne elektrikere i stærkstrøm fra vindmøller.
Udviklingschef, Jens Høffner, Skive College
14.00 AU Kitchen om samarbejde mellem forskning og undervisning
AUs The Kitchen har etableret et samarbejde med midtjyske gymnasier om at bringe entreprenørskabskompetencer ud i klasselokalet. The Kitchen er Aarhus Universitets startup-hub dedikeret til at hjælpe iværksættere og innovatører med at vokse.
Head of Business Development, Jonas Brandt, AUs The Kitchen
14.30 Kaffepause og netværk
14.45 Introduktion til EU´s innovationsagenda
Central Denmark EU Office præsenterer EU’s New European Innovation Agenda og stiller skarpt på den bagvedliggende politiske kontekst, og hvordan vi kan forvente ideerne implementeret.
EU-rådgiver Tarik Kehli, Central Denmark EU Office
15.15 Opsamling og afrunding
Udviklingskonsulent Frederik Freund, Region Midtjylland
EU-rådgiver, Julie Sand Jørgensen, Central Denmark EU Office
15.30 Slut på dagens program