European Green Deal – grøn status & et kig ind i 2021

Kommissionen fremlagde også et forslag til en forhøjelse af reduktionsmålet fra 40% til 55% i 2030, og det var det forslag, som blev godkendt af EU’s 27 stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd kort før jul. 

Selvom der er kræfter i Europa-Parlamentet, der gerne så reduktionsmålet højere (65%), skal vi nok ikke regne med, at det er der, det lander. 55%-reduktionsmålet har da også givet navn til en pakke af tiltag på energiområdet – ’Fit for 55,’ som I kan læse nærmere om længere nede i artiklen her. 

Her følger en oversigt:  

• Investeringsplanen på 1 bio. EUR for perioden 2021-2030, som skal understøtte den grønne omstilling fi- nansielt og yde rådgivning om standarder for bæredygtige investeringer (’Taxonomi for bæredygtige aktivi– teter’); 
• Next Generation EU (NGEU), som ligger ud over EU’s budget dækkende 2021-2023, og som er en genop– retningsfond på 750 mia. EUR oven på Covid-19 pandemien. Målsætningerne er at gøre Europa grønnere, mere digitalt og modstands-/tilpasningsdygtigt med fokus på innovation, forskning og klimapolitik. 
  
• Just Transition Fund, der dækker 2021-2027, som er på forventeligt 40 mia. EUR. og som skal yde tilskud til de regioner og områder, som har de største, strukturelle vanskeligheder ved den grønne omstilling.
• Til EU’s finansieringsinstrumenter bør endelig nævnes budgettet for de næste syv år, Regionalfonden og Socialfonden samt andre ordninger såsom InvestEU. 
• Som resultat af godkendelsen af det flerårige budget ligger det nu også fast, at der vil være mange penge sat af til EU-projekter – herunder forsknings- og innovationsprogrammet Horizon Europe, natur- og klimaprogrammet Life, Innovation Fund, der støtter CO2-lagring/indfangelse, samt Interreg. 

Det er i den forbindelse muligt at søge om at blive ”EU-Klimaambassadør”. Pagten skal etablere samarbejde og netværk på tværs af regioner, lokale myndigheder, virksomheder, fagforeninger, civilsamfundsorganisationer, uddannelsesorganisationer, forbrugergrupper, forsknings- og innovationsenheder og borgere.  

Dette krav er nyt i EU-sammenhæng, da klimatilpasning traditionelt ikke har været et lovgivningsområde for EU. Men da klimatilpasningsplaner også er del af Paris-aftalen, binder de ligeledes EU. Desuden vil strategien fremme tiltag, som er nyttige i at opbygge et klimarobust Europa, herunder større viden om effekterne af klimaforandringerne, planlægning og krisestyring, løsningsforslag og innovation, relationen mellem sundhed og klimaforandringer, udbredelse af resultater gennem Horizon Europe og andre EU-programmer samt støtte til skoves og andre økosystemtjenesters resiliens. 

Strategien forener fødevareproduktion med sundhedskrav samt miljøhensyn og sociale hensyn, og den vil efter planen i perioden 2020 til 2024 blive fulgt op af initiativer på mere end 20 områder, herunder pesticider, dyrevelfærd, markedsføring, anprisning, m.v. 

 Der er seks områder: klimaneutralitet, tilpasning til klimaforandringer, bevarelse af biodiversitet, cirkulær økonomi og en såkaldt ‘regenerativ’ vækstmodel (hvor den økonomiske vækst afkobles fra ressourceforbrug og miljøbelastning), nulforurening samt reduktion af miljøbelastningen fra produktion og forbrug. Programmet er endnu ikke endeligt vedtaget. 

Biodiversitetsstrategien er godkendt af miljøministre og i Europa-Parlamentet og skal nu følges op af lovgivning og konkrete indsatser. Et par af indsatserne forventes fremlagt i 2021, nemlig skov- strategien og revision af forordningen om arealanvendelse og skovbrug. 

CØ-Handleplanen er godkendt, og allerede i år er det planen, at Kommissionen vil fremsætte forslag på områder, der skal give incitament til mere bæredygtige produkter. Et af de vigtige initiativer handler om ’sustainable production’, der reviderer det tidligere ecodesign-direktiv, så det ikke længere primært er møntet på energieffektivitet og energiprodukter. Det skal gøre visse fraktioner mere bæredygtige, herunder tekstil, elektronik/IKT, stål og cement. Der arbejdes også på at styrke forbrugerne i deres valg.

Produkter får eget pas  

Desuden arbejdes der på at indføre et ’Product Passport’ – et overvågningsinitiativ, hvor materialerne ved virksomheders produkter dokumenteres i et ’pas’, som skal følge produktet gennem hele værdikæden. Product Passport–initiativet blev samtidig præsenteret af Kommissionen som et forsøg på at udbrede den konkrete viden og opmærksomhed om producenters valg af materiale, bæredygtighed og genanvendelse, således at forbrugeren i sidste ende ved, hvad produktet præcist består af, og hvor bæredygtigt det er.  

Europa Kommissionens pakke af konkrete strategier, der dækker adskillige policy-områder, vil se følgende udspil i 2021: 

• Energieffektiviseringsdirektivet, som oprindelig blev forhandlet på plads under det danske formandskab i 2012, blev allerede revideret i 2018. Men set i lyset af 55%-målsætningen, og fordi der har vist sig problemer med at nå de ønskede 2030-mål (27%), ønsker Europa-Kommissionen at skrue op for ambitionsniveauet. Det er forventningen, at der kommer udspil i foråret 2021. 
• Det andet vigtige direktiv i 2021 er et om bygningers energieffektivitet. Her har Europa-Kommissionen allerede taget forskud på arbejdet ved at fremsætte initiativet ’Renovation Wave’. 
• Et af de store stridspunkter i EU-samarbejdet er, hvordan man inddrager de sektorer, som ikke er del af ETS- systemet, dvs. bygninger, landbrug, affaldshåndtering, transport og SMV’er. Den såkaldte ’Effort Sharing Regulation’ har allerede opsat mål for reduktioner i de enkelte medlemslande, og nu skal de revideres for at leve op til 55%-målsætningen. 
• ETS-systemet (kvotehandel), som dækker 45% af EU’s udledninger, skal også revideres, og der er sat en høringsproces i gang. 
• Senere på året 2021 kan vi forvente at se et udspil, der skal regulere det indre marked for gas. 

Strategi for integration af energisystemer

Der kommer flere udspil på energiområdet, men her bør til slut nævnes, at Europa-Kommissionen sidste år fremlagde en strategi for integration af energisystemer. Strategien tager sigte på at gøre energisystemerne mere cirkulære, elektrificere energiefterspørgslen, fremme bæredygtige brændstoffer (herunder brint) samt øge digitaliseringen og integrationen generelt.  

Der forventes at komme en række lovgivningsudspil – intelligente transportsystemer, det transeuropæiske transportnetværk, rail corridor, (fragt)initiativet, et initiativ til at få flere til at tage toget, samt en forordning om CO2-standarder til biler og lette køretøjer (‘cars and vans’).