Aktuelt

European Green Deal – grøn status & et kig ind i 2021

6. januar 2021

Det er nu godt et år siden, at EU’s ambitiøse køreplan for den grønne omstilling, European Green Deal, blev lanceret. CDEU’s grønne team vil derfor gerne bruge anledningen til at give dig en status på Green Deal netop nu, ligesom vi vil se frem mod nogle af de talrige, grønne initiativer, der vil komme til at præge det kommende år.  

CDEU’s grønne team, fra venstre Rikke Edsjö, Cathrine Havmøller Bärtel, Peter Rødbro Hansen, Vinotha Thiyagaray, Hosey Nezam, Birgitte Karnøe Frederiksen og Tarik Kehli.

2020 – et ambitiøst år rent klimamæssigt

For EU var 2020 et klimamæssigt meget ambitiøst år, hvilket blev understreget kort før jul, hvor Det Europæiske Råd godkendte Europa-Kommissionens forslag til emissionsreduktioner  hele 55% i 2030.  

Dette er, sammen med målet om klimaneutralitet i 2050, det vigtigste afsæt for meget af det, som EU kommer til at fremlægge på det grønne område, men European Green Deal-strategien dækker også andet og mere: Biodiversitet, fødevarer, cirkulær økonomi, energieffektivitet, vedvarende energi, for nu blot at nævne nogle få, er således også vigtige områder i den grønne, europæiske omstilling.  

Mellem 70 og 80 tiltag stillet i udsigt som resultat af European Green Deal

Ifølge en hjemmesidesom Europa-Parlamentet står for, har Europa-Kommissionen stillet mellem 70 og 80 tiltag i udsigt som resultat af European Green Deal – alt fra handleplaner, der sætter retningen for EU’s eget arbejde, til direktivforslag og anden lovgivning. 

Vi gør status og ser fremad

Derfor vil vi herunder gøre status på en del af punkterne, ligesom vi vil kigge i den grønne krystalkugle og fortælle om, hvad der tegner sig for 2021. Hvor det er relevant, har vi desuden indsat links til danske/engelske tekster for yderligere information.  

European Green Deal – klimaindsatsen et år efter

European Green Deal blev fremlagt for et år siden og omfattede en bred vifte af tiltag. I marts 2020 blev Klimaloven fremlagt. Den giver Kommissionen det overordnede mandat til at fremlægge de love og strategier, der skal gøre EU klimaneutralt i 2050. Læs mere

Kommissionen fremlagde også et forslag til en forhøjelse af reduktionsmålet fra 40% til 55% i 2030, og det var det forslag, som blev godkendt af EU’s 27 stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd kort før jul. 

Selvom der er kræfter i Europa-Parlamentet, der gerne så reduktionsmålet højere (65%), skal vi nok ikke regne med, at det er der, det lander. 55%-reduktionsmålet har da også givet navn til en pakke af tiltag på energiområdet – ’Fit for 55, som I kan læse nærmere om længere nede i artiklen her. 

Finansieringsinstrumenter og EU’s programmer

Ved årsskiftet blev også finansieringsinitiativer lagt frem til støtte for såvel den grønne omstilling som vækst- genopretning efter COVID-19, og som det er bekendt, var der usikkerhed til det sidste, om finansieringsinitiativerne og budgettet ville gå igennem før nytår. Men også de blev vedtaget kort før jul. Læs mere

Her følger en oversigt:  

  • Investeringsplanen på 1 bio. EUR for perioden 2021-2030, som skal understøtte den grønne omstilling fi- nansielt og yde rådgivning om standarder for bæredygtige investeringer (Taxonomi for bæredygtige aktivi teter’); 
  • Next Generation EU (NGEU), som ligger ud over EU’s budget dækkende 2021-2023, og som er en genop– retningsfond på 750 mia. EUR oven  Covid-19 pandemienMålsætningerne er at gøre Europa grønnere, mere digitalt og modstands-/tilpasningsdygtigt med fokus på innovation, forskning og klimapolitik
  • Just Transition Fundder dækker 2021-2027, som er på forventeligt 40 mia. EUR. og som skal yde tilskud til de regioner og områder, som har de største, strukturelle vanskeligheder ved den grønne omstilling.
  • Til EU’s finansieringsinstrumenter bør endelig nævnes budgettet for de næste syv år, Regionalfonden og Socialfonden samt andre ordninger som InvestEU
  • Som resultat af godkendelsen af det flerårige budget ligger det nu også fast, at der vil være mange penge sat af til EU-projekter  herunder forsknings- og innovationsprogrammet Horizon Europenatur- og klimaprogrammet LifeInnovation Fund, der støtter CO2-lagring/indfangelse, samt Interreg. 

Borgerne i centrum

I marts 2020 var der høring om Klimapagten, som blev lanceret i december 2020. Initiativet skal bringe borgere og civilsamfund mere i spil i den grønne omstilling og bringe dem tættere på Europa-Kommissionens arbejde – og med hinanden - på tværs af grænser. Læs mere

Det er i den forbindelse muligt at søge om at blive ”EU-Klimaambassadør”. Pagten skal etablere samarbejde og netværk på tværs af regioner, lokale myndigheder, virksomheder, fagforeninger, civilsamfundsorganisationer, uddannelsesorganisationer, forbrugergrupper, forsknings- og innovationsenheder og borgere.  

Klimatilpasning – med nyt krav om planer

I maj 2020 blev Klimatilpasningsstrategien sendt i høring, og strategien forventes fremlagt i første kvartal 2021. Det nye er, at der vil komme krav om, at landene skal lave klimatilpasningsplaner. Læs mere

Dette krav er nyt i EU-sammenhæng, da klimatilpasning traditionelt ikke har været et lovgivningsområde for EU. Men da klimatilpasningsplaner også er del af Paris-aftalen, binder de ligeledes EU. Desuden vil strategien fremme tiltag, som er nyttige i at opbygge et klimarobust Europa, herunder større viden om effekterne af klimaforandringerne, planlægning og krisestyring, løsningsforslag og innovation, relationen mellem sundhed og klimaforandringer, udbredelse af resultater gennem Horizon Europe og andre EU-programmer samt støtte til skoves og andre økosystemtjenesters resiliens. 

Fødevarer

EU’s fødevarestrategi, Farm to Fork, kom i høring i maj 2020 og er godkendt af både ministre og Europa-Parlament. Læs mere

Strategien forener fødevareproduktion med sundhedskrav samt miljøhensyn og sociale hensyn, og den vil efter planen i perioden 2020 til 2024 blive fulgt op af initiativer på mere end 20 områder, herunder pesticider, dyrevelfærd, markedsføring, anprisning, m.v. 

Den øverste ramme for miljøpolitikken fremlagt

I oktober 2020 fremlagde Europa-Kommission sit forslag til Det Ottende Miljøhandlingsprogram (EAP8). Det vil, som led i European Green Deal og EU’s forpligtelse om at nå Paris-Aftalens 2030-mål, danne den overordnede ramme for EU’s direktiver og indsatser på det grønne område. Læs mere

 Der er seks områder: klimaneutralitet, tilpasning til klimaforandringer, bevarelse af biodiversitet, cirkulær økonomi og en såkaldt ‘regenerativ’ vækstmodel (hvor den økonomiske vækst afkobles fra ressourceforbrug og miljøbelastning), nulforurening samt reduktion af miljøbelastningen fra produktion og forbrug. Programmet er endnu ikke endeligt vedtaget. 

Biodiversitet, skovstrategi og arealanvendelse

På naturområdet handlede den første af Kommissionens fremlæggelser om biodiversitet, nemlig EU's biodiver- sitetesstrategi for 2030. Læs mere

Biodiversitetsstrategien er godkendt af miljøministre og i Europa-Parlamentet og skal nu følges op af lovgivning og konkrete indsatser. Et par af indsatserne forventes fremlagt i 2021, nemlig skov- strategien og revision af forordningen om arealanvendelse og skovbrug. 

Industripolitik og cirkulær økonomi

Fremtidens grønne vækst skal ifølge EU bygge på cirkulære principper. Derfor fremsatte Europa-Kommissionen i marts 2020 Cirkulær Økonomi Handleplanen sammen med den nye industristrategi. Læs mere

CØ-Handleplanen er godkendt, og allerede i år er det planenat Kommissionen vil fremsætte forslag på områder, der skal give incitament til mere bæredygtige produkter. Et af de vigtige initiativer handler om ’sustainable production’, der reviderer det tidligere ecodesign-direktiv, så det ikke længere primært er møntet på energieffektivitet og energiprodukter. Det skal gøre visse fraktioner mere bæredygtige, herunder tekstil, elektronik/IKT, stål og cement. Der arbejdes også på at styrke forbrugerne i deres valg.

Produkter får eget pas  

Desuden arbejdes der på at indføre et ’Product Passport’ – et overvågningsinitiativ, hvor materialerne ved virksomheders produkter dokumenteres i et ’pas’, som skal følge produktet gennem hele værdikæden. Product Passportinitiativet blev samtidig præsenteret af Kommissionen som et forsøg på at udbrede den konkrete viden og opmærksomhed om producenters valg af materiale, bæredygtighed og genanvendelse, således at forbrugeren i sidste ende ved, hvad produktet præcist består af, og hvor bæredygtigt det er.  

Fit for 55-pakken

Energiområdet er selvfølgelig vigtigt i klimasammenhæng – og det er desuden en klassisk EU-lovgivningskompetence. Visse af direktiverne i pakken stod allerede for en revision, men flere er kommet til, og ambitionsniveauet er hævet. Læs mere

Europa Kommissionens pakke af konkrete strategier, der dækker adskillige policy-områder, vil se følgende udspil i 2021: 

  • Energieffektiviseringsdirektivetsom oprindelig blev forhandlet på plads under det danske formandskab i 2012, blev allerede revideret i 2018. Men set i lyset af 55%-målsætningen, og fordi der har vist sig problemer med at nå de ønskede 2030-mål (27%), ønsker Europa-Kommissionen at skrue op for ambitionsniveauet. Det er forventningen, at der kommer udspil i foråret 2021. 
  • Det andet vigtige direktiv i 2021 er et om bygningers energieffektivitetHer har Europa-Kommissionen allerede taget forskud på arbejdet ved at fremsætte initiativet Renovation Wave’. 
  • Et af de store stridspunkter i EU-samarbejdet er, hvordan man inddrager de sektorer, som ikke er del af ETS- systemet, dvs. bygninger, landbrug, affaldshåndtering, transport og SMV’er. Den såkaldte ’Effort Sharing Regulation’ har allerede opsat mål for reduktioner i de enkelte medlemslande, og nu skal de revideres for at leve op til 55%-målsætningen. 
  • ETS-systemet (kvotehandel), som dækker 45% af EU’s udledninger, skal også revideres, og der er sat en høringsproces i gang. 
  • Senere på året 2021 kan vi forvente at se et udspil, der skal regulere det indre marked for gas. 

Strategi for integration af energisystemer

Der kommer flere udspil på energiområdet, men her bør til slut nævnes, at Europa-Kommissionen sidste år fremlagde en strategi for integration af energisystemerStrategien tager sigte på at gøre energisystemerne mere cirkulære, elektrificere energiefterspørgslen, fremme bæredygtige brændstoffer (herunder brint) samt øge digitaliseringen og integrationen generelt.  

Transport og mobilitet

Det sidste område, hvor vi kommer til at se et udspil i 2021, er på transport- og mobilitetsområdet. Læs mere

Der forventes at komme en række lovgivningsudspil – intelligente transportsystemer, det transeuropæiske transportnetværk, rail corridor, (fragt)initiativetet initiativ til at få flere til at tage toget, samt en forordning om CO2-standarder til biler og lette køretøjer (‘cars and vans’).  

Følg med i den grønne udvikling 

Der er med andre ord fuld fart på i EU’s grønne omstilling, og CDEU glæder sig til også i 2021 at følge arbejdet tæt. Derfor er der også al mulig god grund til at følge med i vores nyhedsbrev EU-Fokus, hvor vi løbende vil gå i dybden med nye, grønne initiativer, fortælle om fundingmuligheder, med videre. Er du ikke allerede tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du blive det på linket her. 

Vil du vide mere?

CDEU’s grønne team sidder klar til at hjælpe midtjyske aktører til at få mest muligt ud af EU’s grønne initiativer. Så I er altid velkomne til at tage fat i os, hvis I har brug for rådgivning. I finder vores kontaktinformation lige herunder.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling
Rikke Edsjö
EU-specialkonsulent
Forskning, Aarhus Universitet og grøn omstilling