Arrangementer

Kom på skriveworkshop med din Erasmus+-ansøgning

5. september 2018

At skrive en Erasmus+-ansøgning er en intensiv og spændende proces, hvor du gennemtænker dit projekt fra a-z. Over tre workshops tager CDEU dig i hånden og lærer dig, hvordan du gør.

Der er mange spørgsmål, der presser sig på, når man vil lave en ansøgning til EU´s uddannelses- og læringsprogram, Erasmus+.
Hvor skal man begynde og slutte? Hvilke ressourcemæssige og økonomiske krav stilles der, og hvordan finder man frem til europæiske partnere? Der er i det hele taget mange elementer, der hører til håndværket at skrive ”den gode ansøgning”, og CDEU kan hjælpe dig.

Tre workshops viser vejen

Midtjyllands EU-kontor og Genvej til Europa afholder nemlig et kursus bestående af tre workshops i EU-ansøgningsskrivning og projektudvikling til Erasmus+. Her er fokus er særligt lagt på delprogrammet ‘Strategiske Partnerskaber.’
Sammen med andre uddannelses- og kulturaktører som dig selv vil du på disse workshops få mulighed for gensidig udveksling af erfaringer, overvejelser og viden til at kunne planlægge og bedømme dit EU-projekt. Ved selv at være med til at bedømme andres projekter skærper du også din egen viden inden for Erasmus+.

Målgruppe:

Workshoppen henvender sig til projektkoordinatorer og partnere inden for kultur og uddannelse samt kulturkonsulenter, som er i gang med en Erasmus+-ansøgning. Det er et krav at invitere sin danske partner eller ressourceperson med til workshoppen.

Udbytte:

Kurset hjælper dig igennem din EU-ansøgningsproces og hjælper dig med at udvikle dit projekt. Det gør dig i stand til at få produceret velformuleret, velkvalificeret og præcist indholdsmæssigt materiale til din EU-ansøgning, ligesom det giver dig kompetencer til at arbejde europæisk.

Tid, sted og datoer:

Workshop 1, kl. 12.00-17.00: Torsdag d. 15. november 2018 i Viborg.

Workshop 2 og studietur: Onsdag og torsdag d. 16-17. januar 2019 i Bruxelles.

Workshop 3, kl. 12.00-17.00: Torsdag d. 28. februar 2019 i Aarhus.

Mini-kurset har plads til maksimalt 25 deltagere. Kurset tager udgangspunkt i Erasmus+, strategiske partnerskaber.

Undervisere:

Lone Leth Larsen, Julie Sand Jørgensen og Elena Nielsen fra Central Denmark EU Office.

Pris:

Kurset er gratis, men frokost og studietur (se særskilt program) er for egen regning.

Tilmelding:

Du tilmelder dig kurset ved at sende en mail til Julie Jørgensen på jsj@centraldenmark.eu.

Du bekræfter din tilmeldelse til hver workshop på samme e-mailadresse.

Program:

Se det fulde program her.

Genvej til Europa er et samarbejde mellem Central Denmark EU Office, Europæisk Kulturregion og Region Midtjylland, som finansierer indsatsen. Genvej til Europa arbejder for at sikre EU-finansiering af midtjyske kulturprojekter og bidrager til projektudvikling, kompetenceudvikling samt synlighed og interessevaretagelse i Europa.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Elena Nielsen
EU-specialkonsulent
Uddannelse og VIA