Motion på Recept: Mere helstøbte patientforløb for psykisk sårbare

Projekt med ti partnere og to dimensioner

Da Motion på Recept blev kickstartet i foråret 2019, var det med partnere fra i alt ti forskellige europæiske lande. CDEU understøttede her Randersklyngen i at komme med som de danske partnere.

Projektet har fra start haft to dimensioner, hvor den ene har fokuseret på samarbejdet med de andre lande, herunder at etablere en fælles europæisk erfaringsopsamling og implementeringsvejledning til Motion på Recept til brug for andre lande, mens den anden dimension har fokuseret på at overføre den svenske model af Motion på Recept til dansk kontekst/lokal kontekst i Randersklyngen.

Det er primært sidstnævnte dimension, som denne artikel beskæftiger sig med.

Vi synes, at motion og bevægelse er et vigtigt område, og vi ved, at mange, specielt af de psykisk sårbare borgere, netop har svært ved at komme ud ad døren og bevæge sig, så de har meget ofte brug for hjælp. – Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør ved Regionshospitalet Randers.

Motion som alternativ eller som supplement til traditionel, medicinsk behandling

Projektet Motion på Recept har nu i godt to år har arbejdet for at skabe mere og bedre sundhed for borgerne ved at tilbyde dem motion som alternativ til eller som supplement til traditionel, medicinsk behandling:

• Vi synes, at motion og bevægelse er et vigtigt område, og vi ved, at mange, specielt af de psykisk sårbare borgere, netop har svært ved at komme ud ad døren og bevæge sig, så de har meget ofte brug for hjælp, lyder det fra sygeplejefaglig direktør ved Regionshospitalet Randers, Marianne Jensen.

En ting er jo som psykisk sårbar at blive behandlet i behandlingssystemet, men det er en anden virkelighed at komme hjem. Så har vi i Motion på Recept-projektet arbejdet med, at vi i kommunens sociale team har kunnet tage over. Det er det, der kan gøre, at den plan, som man lægger ved lægen eller på hospitalet, så også kan blive udført, når man kommer hjem – Jonas Holm, socialrådgiver ved Favrskov Kommune.

Tilgang harmonerer godt med Favrskov Kommunes øvrige planer på socialområdet

Marianne Jensen suppleres af Jonas Holm, der er socialrådgiver ved Favrskov Kommune, og som også er tilknyttet arbejdsgruppen for den danske del af Motion på Recept-projektet. Han understreger, hvordan projektets tilgang harmonerer godt med kommunens øvrige planer på socialområdet, hvor man gerne vil væk fra lange udredninger og i stedet benytte en indsats, der giver hurtig hjælp, og som skal forebygge yderligere psykisk mistrivsel hos borgerne:

• Her passer projektet fint ind, for en ting er jo som psykisk sårbar at blive behandlet i behandlingssystemet, men det er en anden virkelighed at komme hjem. Så har vi i Motion på Recept-projektet arbejdet med, at vi i kommunens sociale team har kunnet tage over. Det er det, der kan gøre, at den plan, som man lægger ved lægen eller på hospitalet, så også kan blive udført, når man kommer hjem, fordi vi her i social indsats har en viden om, hvad der sker i lokalområdet, ligesom vi sidder med den socialfaglige vurdering af, hvordan borgeren så i praksis kan hjælpes til at bevæge sig mere.

Ønske om erfaring med EU-projekter

Projektdeltagelsen byggede for Regionshospitalet Randers på en række gode erfaringer i det tværsektorielle samarbejde med kommunerne og en lyst til at lære mere:

• Vi har i forvejen et godt samarbejde med kommunerne, og vi har allerede lavet mange projekter med dem, men samtidig ville vi gerne have noget erfaring med EU-projekter. Vi var godt nok blevet advaret om det store bureaukrati, men vi tænkte ’’lad os nu prøve det selv. Det var vi enige med kommunerne i. Det kunne jo give mulighed for andre projekter senere, hvis vi kunne overkomme det, fortæller Marianne Jensen, som uddyber:
• Der har bestemt været og er stadig en del udfordringer i forhold til det med bureaukratiet, men det er lykkedes at finde en god organisering med en styregruppe, hvor der sidder nogle stærke kræfter med til at sætte retningen, så den har vi været glade for.

Store udfordringer undervejs

Udfordringerne i projektet har dog ikke stoppet der: Motion på Recept-projektet har, ud over den allestedsnærværende udfordring med covid, også skullet igennem en udskiftning på en af de helt centrale poster, da projektlederen fratrådte kort efter projektets start. Derfor måtte Mette Mærsk Clausen fra Regionshospitalet Randers overtage efter en kort overlevering, så det var en hård proces, der også bød på en stejl læringskurve:

• Som nyuddannet var det jo et kæmpestort projekt at skulle lede for hospitalet, og det var vildt at skulle lære hele projektudviklingsdimensionen. Det har dog primært været i forhold til EU-niveauet, at den største udfordring lå, for her var der ingen køreplan – der måtte man finde sin vej. I forhold til kommunerne, så handlede det om at lære, hvordan man samarbejder, motiverer og engagerer på tværs, men her var der flere ildsjæle, som heldigvis hjalp mig godt på vej, fortæller Mette Mærsk Clausen.

De borgere, vi er i kontakt med, og som har fået motion på recept, har typisk udfordringer på flere parametre, og så hjælper det ikke, at jeg kun tænker på min kommunale kasse og er helt firkantet omkring det, eller at sundhedsvæsenet kun tænker tilsvarende på sin dimension. Så projektet her skaber en platform for dialog og udvikling, ikke kun i forhold til det her EU-projekt, men også i forhold til det videre samarbejde på tværs af region og kommune. – Jonas Holm, socialrådgiver ved Favrskov Kommune

Må tænke ud af egen, kommunale virkelighed

En af de ildsjæle er netop Jonas Holm fra Social Indsats i Favrskov, og han sætter stor pris på det samarbejde og den mere uformelle dialog på tværs, som projektet har afstedkommet:

• Det her er et tværfagligt samarbejde, som er rigtig vigtigt. Det gør, at man får kontaktpersoner forskellige steder, og nu ved jeg, hvem jeg skal kontakte. Det handler også om at have et forum for at få talt sammen om, hvordan vi forstår de udfordringer, som borgerne kommer med – nu siger jeg borgere, mens de på hospitalet siger patienter – og det er jo supervigtigt, forklarer Jonas Holm og fortsætter:
• De borgere, vi er i kontakt med, og som har fået motion på recept, har typisk udfordringer på flere parametre, og så hjælper det ikke, at jeg kun tænker på min kommunale kasse og er helt firkantet omkring det, eller at sundhedsvæsenet kun tænker tilsvarende på sin dimension. Så projektet her skaber en platform for dialog og udvikling, ikke kun i forhold til det her EU-projekt, men også i forhold til det videre samarbejde på tværs af region og kommune, lyder det fra Jonas Holm.

Værdien af snitflader på tværs

Det er, hvis man spørger i Favrskov, netop en af pointerne med projektet – ikke nødvendigvis antallet af borgere, man får igennem, men de byggesten, som man får lagt, som kan hjælpe endnu flere borgere længere nede ad vejen:

• Vi har jo ikke set, at det var en nødvendighed for os at være med i et EU-projekt, men Motion på Recept giver mulighed for nogle andre snitflader og mulighed for at opnå viden om en masse ting. Dermed ser jeg heller ikke kun værdien af, hvor mange borgere vi har igennem, men jeg ser også værdien af de snitflader, som vi kan få på tværs, og som vi ellers ikke har mulighed for at komme ind på, og det, at vi har fået de rigtige kontakter, kan komme rigtig mange borgere til gavn senere hen, fortæller Jonas Holm.

At gå ind i et projekt som dette kan være en katalysator for at arbejde mere på tværs, for det giver en indgang til at samarbejde om en konkret projektidé, der kan hjælpe patienterne – Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Randers

Set fra Regionshospitalet Randers’ side er EU-projektet i sig selv heller ikke en nødvendighed, men det skaber nogle kontakter:

• Vi kunne godt have gjort det her uden et EU-projekt, men når man går ind i et projekt som det her, så får man nogle flere kontakter mellem kommunerne og os, så der nu f.eks. er nogle sygeplejersker, der kender nogle personer i Psykiatriens Hus i Randers og i Social indsats i Favrskov, som de måske ikke kendte før, fortæller Mette Mærsk Clausen.

EU-projekt som en katalysator til at arbejde på tværs

Så er spørgsmålet, om det med at gå ind i et EU-projekt er noget, som kan anbefales andre? Ja, lyder det fra Regionshospitalet Randers:

• At gå ind i et projekt som dette kan være en katalysator for at arbejde mere på tværs, for det giver en indgang til at samarbejde om en konkret projektidé, der kan hjælpe patienterne. Det kræver, at de sundhedsprofessionelle skal committe sig til at ville det her på tværs, og man skal selvfølgelig også være klar på, at der er meget arbejde og en del bureaukrati i det, fortæller Marianne Jensen.

Når vi går ind i det her for at hjælpe med at give borgerne motion på recept, så er det jo ikke, fordi vi som kommune overtager behandlingen – den står sundhedsvæsenet for. Men vi kan agere bindeled og være en faktor, der gør, at borgeren kommer ud bedst muligt på den anden side – og netop det bindeled mellem sundhedsvæsen og så kommune er jo ekstremt vigtigt for at sikre en god udvikling for borgeren, så vi f.eks. kan bringe antallet af genindlæggelser ned. – Jonas Holm, socialrådgiver ved Favrskov Kommune

Mulighed for at agere bindeled

Kan man forlige sig med dét, kan der til gengæld være meget at hente for dem, der – alt efter hvor man spørger – kaldes enten patienter eller borgere:

• Når vi går ind i det her for at hjælpe med at give borgerne motion på recept, så er det jo ikke, fordi vi som kommune overtager behandlingen – den står sundhedsvæsenet for. Men vi kan agere bindeled og være en faktor, der gør, at borgeren kommer ud bedst muligt på den anden side – og netop det bindeled mellem sundhedsvæsen og så kommune er jo ekstremt vigtigt for at sikre en god udvikling for borgeren, så vi f.eks. kan bringe antallet af genindlæggelser ned, lyder det fra Jonas Holm, der fortsætter:
• Samtidig skaber det rum for dialog den anden vej fra kommune til hospital, når vi har nogle borgere, som vi er i kontakt med, og som måske ikke altid får udtrykt de udfordringer og behov, de har – så er vi nærmere sundhedsvæsenet, når vi har nogle samarbejder i forvejen. Så på den måde støtter Motion på Recept op om vores eksisterende indsatser og samarbejder, og det er bestemt kærkomment, slutter Jonas Holm.

Nærmere om Motion på Recept

Projekt Motion på Recept løber fra 1. marts 2019 og fire år frem.
Du kan læse mere om projektet og dets formål i artiklen her.