Arrangementer

Webinar for kommuner: Lær mere om faldforebyggelse blandt ældre

29. september 2020

At forebygge faldulykker blandt ældre ligger højt på prioriteringslisten blandt mange kommuner. Nu har I som kommune mulighed for at deltage i et webinar, hvor universitetshospitaler fra hele Europa vil sætte fokus på faldforebyggelse blandt ældreog hvor CDEU har understøttet Aarhus Universitetshospital i at dele ud af sine erfaringer.   

Store konsekvenser for både individ og samfund

Når det kommer til at forebygge faldulykker i den ældre del af befolkningen, så er der en rigtig god grund til, at emnet fylder meget rundt om i sundhedssektoren:  

  • Kommunerne bruger virkelig mange ressourcer på at gennemtænke f.eks. indretning af plejehjem og ældretilbud, fordi faldulykker har store konsekvenser for både individ og samfund. Faldulykker – og navnlig komplikationer heraf – er nemlig en af de allerstørste årsager til dødsfald blandt ældre, forklarer CDEU’s sundhedskonsulent, Xenia Ramirez Lauritsen.  

Således vil emnet for det webinar, der løber af stablen den 13. oktober, være relevant for en lang række kommuner.  

Hør oplæg fra en række anerkendte universitetshospitaler

Programmet vil bestå af oplæg fra flere anerkendte, europæiske universitetshospitaler, der vil bidrage med hver deres tilgang til forebyggelse af fald. De vil også komme ind på, hvordan man bedst skaber evidens i forhold til forebyggelse, og så vil der være en teknologidiskussion om, hvad der reelt virker: Er det f.eks. kunstig intelligens, der skal satses mere på, eller skal der hellere lægges flere ressourcer i at optræne de ældre? 

CDEU har understøttet Aarhus Universitetshospital i at dele ud af sine erfaringer 

Blandt oplægsholderne vil også være Aarhus Universitetshospital (AUH), hvis deltagelse er kommet i stand efter en henvendelse fra Skåne Universitetshospital til CDEU: 

  • Jeg har været i kontakt med Skåne Universitetshospital i forbindelse med udviklingen af tidligere sundhedsprojekter, så derfor kontaktede de mig, da de var på udkig efter en dansk partner, der kunne udbrede sine erfaringer ift. Faldforebyggelse. Desuden har AUH et godt navn ift. sin holistiske tilgang til at forebygge fald. Samtidig skulle partneren også gerne være en del af et europæisk referencested for sundhedsløsninger, et såkaldt EIP on AHA Reference Site, fortæller Xenia Ramirez Lauritsen. 

Region Midtjylland blev europæisk sundheds-referencested med CDEU’s hjælp

Titlen som EIP on AHA Reference Site opnåede Region Midtjylland med CDEU’s hjælp sidste efterår. Her uddelte Europa-Kommissionen under konferencen Active and Assisted Living i Aarhus priser for sundhedsinnovation, hvor Region Midtjylland fik fire ud af fire mulige EU-stjerner for sit stærke, regionale samarbejde om sund og aktiv aldring 

Dermed passer de midtjyske kompetencer på sundhedsområdet også perfekt ind i den kontekst, som Skåne Universitetshospital nu arrangerer et webinar omkring, hvilket igen gør Aarhus Universitetshospital og dets løsninger inden for faldforebyggelse til en oplagt partner.  

Læs artiklen fra efteråret 2019: Region Midtjylland får europæisk stjernestatus

Program og tilmelding

Du kan læse hele programmet for webinaret om faldforebyggelse på linket her, og så kan du tilmelde dig webinaret på linket her. Desuden er du altid meget velkommen til at kontakte vores sundhedskonsulent Xenia Ramirez Lauritsen for yderligere information.  

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Xenia Ramirez Lauritsen
EU-specialkonsulent
Sundhed